Den 1. marts i år standsede slagtningen af fjerkræ på Skovsgård Fjerkræslagteri, idet slagtningen blev flyttet til Vinderup. Derved mistede 115 medarbejdere deres arbejde, og hovedparten af dem var kvinder. Det var en katastrofe for egnen, og for første gang i 74 år er der ikke et fjerkræslagteri i Øster Han Herred.

I 1941 blev Brovst Fjerkræslagteri bygget som det første i Øster Han Herred, og jeg har kendt mange flittige og stærke kvinder i min barndoms by, der arbejdede på Brovst Fjerkræslagteri.

Kvinder på Skovsgaard Fjerkræslagteri

Kvinder på Skovsgaard Fjerkræslagteri

Det var ikke tilfældigt, at der blev bygget et fjerkræslagteri i Brovst og i 1962 også i Skovsgård, for Øster Han Herred var en afsides og fattig egn, gennemgående med dårlig og vandlidende jord. Det hjalp først, da pumpestationen i Attrup blev bygget i 1954. Der var mange små landbrug, hvor manden ofte gik på arbejde om dagen, mens konen passede bedriften. Så fjerkræavl var en oplagt mulighed for disse landmænd til at øge deres indtægter. Etableringen af fjerkræslagteriet i Brovst betød også, at der for første gang blev mange faste arbejdspladser for kvinder, og Brovst Fjerkræslagteri beskæftigede i årtier cirka 20 mænd og 80 kvinder.

I begyndelsen foregik arbejdet på fjerkræslagteriet med håndplukning og med alle arbejdsgange på en gang. Det var ikke bare et snavset, men også et koldt, fugtigt og hårdt arbejde, så mange af kvinderne kom derfor til at lide af gigt. Efterhånden blev slagteprocessen dog mere industriel, og det var en stor hjælp, da man indførte et bånd med snore, som man kunne hænge hønsene op på med et dobbelt halsstik om benene. Derefter blev hønsene bedøvet med to slag og klippet op i næbbet med en saks, så blodet kunne løbe ud i et kar. Derefter blev hønsene skoldet og ført gennem en plukkemaskine, så kvinderne kunne nøjes med at finpudse hønsene.

De fleste kvinder, der i begyndelsen arbejdede på fjerkræslagteriet, var gift med arbejdsmænd og håndværkere, og de havde helt andre betingelser end nutidens kvinder. De havde ofte mange børn, og økonomien var stram, så der skulle altid spares og handles fornuftigt. Mange boede i kvistlejligheder, hvor der var alt for lidt plads og dårlige sanitære forhold eller i en af arbejderboligerne ved C.O. Jensens Maskinfabrik.

Disse kvinder udviste stor flid og fantasi for at hjælpe til med at få familiens økonomi til at hænge sammen. Mange af dem stammede fra landet, så det var ikke uvant for dem, når de cyklede ud på gårdene for at luge roer om foråret og tage kartofler op om efteråret. Andre tog rengøringsarbejde eller gik ud som vaskekoner eller kogekoner. Så de var vante til at tage fat, da de fik arbejde på fjerkræslagteriet. Det var fast arbejde fra kl. 6 - 7 om morgenen, mens det var uvist, hvornår de kom hjem om aftenen, da det afhang af leverancen af fjerkræ.

Selvom de havde en lang arbejdsdag, havde kvinderne fortsat ansvaret for det derhjemme, så i mange år havde slagteriet halvanden times frokostpause, så kvinderne kunne nå at komme hjem og lave mad til manden og børnene, der havde middagspause i skolen. For kvinderne var fortsat husmødre, der efter arbejdstid skulle i gang med madlavning, vask og reparation af mandens og børnenes tøj. Tøjvasken foregik i baghuset med gruekedel og vaskebræt. Så kom den besværlige strygning af tøjet, idet strygejernet først skulle opvarmes over komfuret eller en primus. Når børnene var kommet i seng, kom der gang i symaskinen, og måske kørte den hele natten, for oftest syede mødrene selv børnenes tøj.

Brovst Fjerkræslagteri var i årtier ejet af direktør Frode Nielsen, København og hans familie, indtil slagteriet blev solgt til DANPO, som lukkede det veldrevne fjerkræslagteri i 1992 og flyttede produktionen til Års.

Slagter Chr. Løth, der drev en af de tre slagterforretninger i Brovst, og hans to sønner, Peter og Kjeld, begyndte at slagte fjerkræ i forretningens slagterum, og de fik så stor succes, at de etablerede fjerkræslagteriet i Skovsgård. Det blev på kort tid meget stort og slagtede op mod 80 millioner stykker fjerkræ om året. I mange år var der derfor to velfungerende fjerkræslagterier i Øster Han Herred. Skovsgård Fjerkræslagteri blev i 1999 overtaget af Rose Poultry A/S.

Begge fjerkræslagterier måtte lukke på grund af rationaliseringer og ønsket om stordrift hos ejerne. En udvikling, der har ramt mange industrivirksomheder, især inden for fødevareindustrien til stor skade for beskæftigelsen i de pågældende områder. Således også i Øster Han Herred, hvor en vigtig epoke nu er forbi, men kvindernes store arbejdsindsats på fjerkræslagterierne fortjener at blive beskrevet og husket.