Sverige har vel verdens mest åbne asylpolitik, og i 2014 modtog landet omkring 80.000 flygtninge. Alene i Malmø er 1/3 af indbyggerne nu udlændinge. Den massive tilstrømning af flygtninge har givet Sverige store problemer med integrationen, ligesom den svenske kultur og det politiske system i høj grad er blevet påvirket.

Historisk set har Sverige og svenske personligheder indlagt sig store fortjenester ved mod slutningen af 2. Verdenskrig at redde tusindvis af jøder samt flygtninge fra De baltiske Lande.

Det neutrale Sverige var meget følgagtig over for Nazityskland under 2. Verdenskrig og senere over for Sovjetunionen under Den kolde Krig. For at tækkes Sovjetunionen sendte Sverige 3000 baltiske soldater og officerer tilbage til Sovjetunionen i 1946, en handling, der fortsat vækker forargelse.

I løbet af 15 nætter i oktober 1943 lykkedes det cirka 7.000 danske jøder at flygte til Sverige, mens tyskerne delvist satte kikkerten for det blinde øje. Det skete med stor hjælp fra danskernes side, og Danmark har da også siden høstes stor anerkendelse for denne redningsaktion. Men en lige så vigtig forudsætning var den store svenske gæstfrihed, da de tog imod de mange flygtninge.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg

I 1944 reddede den svenske diplomat i Budapest, Raoul Wallenberg, tusindvis af ungarske jøder ved at give dem svensk pas. Da Den røde Hær i begyndelsen af 1945 erobrede Budapest, blev Raoul Wallenberg taget til fange og ført til Sovjetunionen. Hans skæbne er fortsat uklar, men måske døde han i det berygtede Lubjankafængsel den 17. juli 1949? Den svenske regering blev efterfølgende kritiseret for passivitet i forbindelse med opklaringen af hans skæbne!

I april 1945 indgik formanden for svensk Røde Kors, grev Folke Bernadotte, en aftale med lederen af SS, Henrich Himler, så svensk Røde Kors kunne transportere fanger fra kz-lejrene til det neutrale Sverige. Så derfor kunne de kendte hvide busser føre 31.000 fanger til Sverige, heraf talrige danskere. Tusinder af fanger reddede derved livet.

De tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, der havde været under Rusland, fik deres selvstændighed efter 1. Verdenskrig, men nu med Sovjetunionen som en farlig og aggressiv nabo.

I begyndelsen af 1940 besatte Sovjetunionen De baltiske Lande og begyndte straks en enorm deportation af jøder, intellektuelle, landmænd, forretningsfolk osv. til Sibirien. Ca. 10 % af den voksne befolkning blev deporteret mellem 1940 og 1953, bl.a. den jødiske familie Rachlin, som derved reddede livet. For den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen og besatte De baltiske Lande, hvorefter hovedparten af jøderne blev myrdet.

Dragwbæklejrens kors

Store dele af befolkning i De baltiske Lande modtog tyskerne som befriere, og mange baltere gik derfor i tysk krigstjeneste. Bl.a. blev der oprettet en lettisk SS division, og det var soldater og officerer fra denne division, der på overfyldte pramme flygtede til Sverige i maj 1945. Men de var ikke alene. Mere end 200.000 baltere flygtede ved krigens afslutning, og af dem kom 30.000 til Sverige. De baltiske ambassader i Stockholm blev overdraget til Sovjetunionen sammen med de baltiske bankindestående, der var bragt i sikkerhed i Sverige!

Planerne om udvisning af de baltiske soldater udløste en sand proteststorm fra alle dele af det svenske samfund. Man krævede, at balterne skulle skånes for at blive henrettet eller sendt til arbejdslejre i Sibirien.

Balterne gjorde alt for at undgå udvisningen. Otte soldater brækkede benene på hinanden ved at lægge en jernseng over benet og smide en tung sten ned på sengen. En anden balter gik videre og jog en spids blyant af al kraft ind i højre øje i hele blyantens 15 centimeters længde. Men den svenske regering stod fast, og den 25. januar 1946 foregik udskibningen fra Trelleborg havn. Det blev endnu en dramatisk dag. På kajen skar en balter halsen over på sig selv for at undgå det, der var værre.

Danmark modtog også mange baltiske flygtninge, og efter besættelsens ophør blev de samlet i særlige lejre, bl.a. i Dragsbæklejren ved Thisted. De blev ikke sendt tilbage til De baltiske Lande, der nu var blevet sovjetrepublikker. En del af dem blev i Danmark, mens de fleste rejste videre til USA eller andre lande i Vesteuropa.

Den baltiske menneskekæde, september 1989

Den baltiske menneskekæde, september 1989

En gruppe flygtninge i Dragsbæklejren rejste i taknemmelighed et mindesmærke i form af et kors og en stenplade, hvorpå der stod de manende ord: ”Vor Herre, da du også engang har været flygtning, beder vi dig beskytte alle, som er hjemløse.” De baltiske Lande blev igen selvstændige i 1991 efter, at de bl.a. havde dannet en menneskekæde gennem alle tre lande.

Hjemsendelsen af de baltiske soldater er ”den sorte plet” på den ellers så flotte svenske indsats over for flygtninge og forfulgte under og efter 2. Verdenskrig. Heldigvis må man nu ifølge FN’s flygtningekonvention ikke sende flygtninge tilbage til et land, hvor deres liv er i fare.