Den evige forfølgelse af jøderne i Europa er fortsat aktuel og desværre stigende med talrige overfald og mord på jøder, nu sidst med terrormordet på den danske jøde, Dan Uzon. De færreste ved, at også frimurerne er blevet forfulgt, specielt af nazisterne og gennem tiden kædet sammen med jøderne.

Man mener, at op mod 80.000 frimurere blev myrdet af nazisterne under 2. Verdenskrig, alene fordi de var frimurere; men også på dette område indtog Danmark en særstilling som Hitlers ”Kanariefugl”.

Jeg har nyligt holdt foredrag i frimurerlogen Sct. Nicolaus i Aabenraa, oprindeligt ”Sct. Nicolaus an der offenen Rhede”, oprettet i 1899. Emnet var forfølgelsen af frimurerne gennem tiden og specielt under nazismen, og hvor Sct. Nicolaus fik en særlig rolle i Danmark.

Alle nyoptagne frimurere bliver fra den første dag klar over, at noget af det, der foregår under logearbejdet, skal holdes hemmeligt, og at man skal aflægge et tavshedsløfte.

Det hemmelighedsfulde ved frimureriet har altid vakt omverdenens nysgerrighed, men sandelig også modstand. Man kan faktisk tale om antifrimureri.

Gennem historien er jøderne og frimurerne blevet kædet sammen, og antisemitismen og antifrimureriet er gået hånd i hånd. En af påstandene var og er fortsat, at frimureriet var grundlagt og kontrolleret af jøderne.

"Vernichtung der Freimaurerei durch Enthüllung ihrer Geheimnisse"

“Vernichtung der Freimaurerei durch Enthüllung ihrer Geheimnisse”

Den berømte general fra 1. Verdenskrig, Erich Ludendorff udgav i 1927 et skrift med titlen: ”Tilintetgørelse af frimureriet gennem afsløring af deres hemmeligheder”. Skriftet blev en bestseller. Der stod bl.a., at hemmeligheden bag frimureriet er jøden, og at frimureri er en klæbrig, ubehagelig og usynlig substans, som trænger gennem alt.

Det er kendetegnende for alle diktaturer, at man frygter det, som frimureriet repræsenterer og kæmper for, nemlig værdighed, politisk frihed og demokrati. Derfor var Mellemkrigstiden med de mange diktaturstater en svær tid for frimurerne.

I Mein Kampf skrev Hitler, at han opfattede frimureriet som hovedorganet for en international, jødisk konspiration for at skabe en ny verdensorden.

Han skrev ligeledes, at jøderne og frimurerne var ansvarlige for tilstandene i efterkrigstidens Europa. Efter hans mening havde de tvunget Tyskland i knæ, politisk, kulturelt og økonomisk. Nazisterne opfattede jøderne som ”hovedet” og frimurerne som ”kroppen”.

Efter nazisternes magtovertagelse i januar 1933 blev ikke blot jødernes, men også frimurernes ejendomme angrebet og ødelagt.

Adolf Eichmann blev sat til at lave et kartotek over alle kendte frimurere, og ethvert nyt medlem af nazistpartiet måtte med sit æresord erklære, at han ikke tilhørte en frimurerloge. I 1938 udgav nazisterne en bog med forord af Reinhardt Heydrich, næstkommanderende i Gestapo, hvori der bl.a. stod, at frimureriet repræsenterer ideen om humanitet og stiler mod samling af menneskeheden, uden at skelne mellem racer, folkeslag, religioner, sociale og politiske overbevisninger. – En utilsigtet kompliment til frimureriet.

Erich Ludendorff

Erich Ludendorff

Nazisterne skelnede mellem jøder som en racemæssig fjende af det tyske folk, fordi de forurenede det ariske folks blod, og frimurerne som ideologiske fjender på grund af deres ideer. Men ofte blev jøder og frimurere nævnt i samme åndedrag.

Det var ikke blot i Nazityskland, at frimurerne blev forfulgt og myrdet. Det blev de også i alle de besatte lande, bortset fra Danmark.

I koncentrationslejrene bar en frimurer en rød trekant med spidsen nedad, mens en jøde bar en gul trekant med spidsen opad. Når en jøde også var frimurer skulle han bære begge trekanter med spidserne mod hinanden, så de dannede en sekskant.

Ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940 frygtede frimurerne det værste. Man forventede, at alt frimurerisk arbejde ville blive forbudt. Men det skete ikke, for også på dette område blev Danmark behandlet bedre end alle andre besatte lande. – Kun i Sct. Nicolaus i Aabenraa skete der noget.

Allerede inden de tyske tropper var kommet til byen om morgenen, den 9. april, var det tyske mindretals nazistiske kredsleder i Aabenraa Amt, Jep Schmidt, med nogle partifæller mødt op i frimurerlogen i Aabenraa, hvor de forlangte nøglerne udleveret. Jep Schmidt var ikke nogen ”Hr. hvem som helst”. Han var i topledelsen af NSDAP Nordslesvig.

Da tyskerne så ankom, fik en tysk officer Jep Schmidt og hans folk ud af logebygningen, og den tyske besættelsesmagt lovede efterfølgende, at det ikke vil gentage sig.

Da forholdene i Sønderjylland efter besættelsen var faldet til ro, kunne Jep Schmidt fortsætte sin politiske karriere. Denne gang for Slesvigs Parti i kommunalbestyrelsen i Løjt Kommune og senere i Aabenraa Byråd som viceborgmester.

Danmark blev på alle måder behandlet mere lempeligt end de andre besatte lande. Vi var jo ikke i krig med Tyskland. Besættelsesmagten nøjedes derfor med at beslaglægge en del af ordenshusene til indkvartering af deres soldater og senere af flygtninge.

Frimureriet i Danmark overlevede besættelsestiden i bedste velgående og holder fortsat fast i de begreber, som diktatorerne altid har frygtet: Værdighed, politisk frihed og demokrati. Men mange forsøger fortsat at afsløre frimureriets hemmeligheder.