I Gedächtniskirche i Berlin hænger en tegning, der har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Tegningen er i al sin enkelthed et stort kunstværk, og dens forhistorie samt kunstnerens livsforløb viser os et menneske af et usædvanligt format. Jeg har derfor valgt at fortælle billedets historie i anledning af den forestående jul.

Juleaften 1942 samledes en gruppe sårede, sultne, forfrosne og fortvivlede mænd i en bunker i det indesluttede Stalingrad. De var mennesker uden håb, da de var en del af de 300.000 tyske soldater, som udgjorde den indesluttede og derfor dødsdømte 6. arme.

Midt i dette forfærdelige mørke, oplevede soldaterne et lys af håb. De var samlet til bøn foran et billede som var helt usædvanligt. Det var en tegning af Jomfru Maria og Jesusbarnet, som præsten og feltlægen Kurt Reuber havde lavet selve juleaften til sine sårede og frysende patienter og kam-merater, og den var lavet på bagsiden af et stort russisk landkort.

Madonna fra Stalingrad

Madonna fra Stalingrad

Det er en usædvanlig gribende tegning, der viser en moder, der knuger sit barn beskyttende ind til sig, og begge er dækket af et skærmende tæppe – et soldatertæppe. De to skikkelser udstråler håb, tryghed og tillid, og rundt omkring dem har Kurt Reuber skrevet:

”Juleaften i fæstningen Stalingrad”, samt de livsbekræftende ord: ”Lys, liv og kærlighed”.
Disse tre ord blev et symbol på livshåbet for de indesluttede soldater og for dem, der kom i russisk fangenskab under ubeskrivelige lidelser. Færre end 10.000 genså Tyskland, de sidste i 1955.
Tegningen blev bragt til Tyskland af en hårdt såret officer, der kom med det sidste fly fra Stalin-grad. Det hænger nu i den nye Gedächtniskirche i Berlin og virker utroligt stærkt og manende på tilskuerne.
Kurt Reuber døde i russisk fangenskab i 1944. Til det sidste arbejdede han som læge og præst for at hjælpe sine medfanger og de mange russere, som han kom i kontakt med. Han fortsatte til sin død med at tegne, og der er udgivet en bog om hans liv. Den indeholder desuden en mængde tegninger, som taknemmelige medfanger har taget med til Tyskland efter krigen.
”Madonna fra Stalingrad” vil altid minde os om, at der, selv for mennesker i det allerdybeste mørke og den største nød, findes en Frelser, der viser vej til ”Lys, liv og kærlighed”.
Derfor kan Kurt Reuber tjene som et godt eksempel for os alle. Han var først på kunstskole, derefter uddannede han sig til teolog og var præst i Eschwege i Hessen. Men inspireret af sin ven og store forbillede, Albert Sweitzer uddannede han sig også som læge, da hans mål var at hjælpe andre mennesker.