For kort tid siden besøgte jeg en smuk, ny synagoge i Würzburg i Tyskland, og den er et godt eksempel på det mirakel, der er sket i Tyskland. For mens antallet af jøder i Danmark falder, strømmer jøder i stort tal til Tyskland.

Synagogen i Würtzburg

Synagogen i Würtzburg

Det er blevet sværere at være jøde i Europa, hvor antisemitismen vokser. Det gør den desværre også i Danmark, hvor de danske jøder er bange for at færdes offentligt af frygt for at blive mødt med tilråb eller overfaldet, og hvor de ikke længere tør gå med deres lille, diskrete kippa (kalot) på hovedet. Resultatet er derfor, at mange unge jøder vælger at flytte til Israel, hvorved den jødiske menighed i Danmark langsomt vil bukke under.

Situationen i Tyskland er helt anderledes. For Tyskland, hjemstedet for holocaust, betegnes nu som det land i Vesteuropa, der har den mindste antisemitisme.

Siden 1991, da Sovjetunionen blev opløst, har Tyskland modtaget cirka 200.000 jøder fra Rusland, Hviderusland og Ukraine. Dette skyldes en lov, som blev indført i 1991, der gav alle jøder fra særligt problematiske områder tilladelse til at indvandre til Tyskland, hvorefter de fik alle sociale rettigheder, sprogkurser og statsborgerskab. Det var et bevidst forsøg på at genskabe det jødiske samfund i Tyskland, der forsvandt under nazismen, og det er lykkedes. Over alt i landet er der grundlagt nye menigheder og bygget nye synagoger i stedet for de 200, der blev brændt ned i Krystalnatten, den 9. november 1938.

 

Der har boet jøder i det tysktalende område siden romertiden, hvor de første jøder slog sig ned omkring år 400 i byerne langs Rhinen. Siden da har jødernes betydning for Tyskland været uvurderlig. Indtil 2. Verdenskrig var halvdelen af alle nobelpristagere tyskere, og en stor del af dem var jøder. I 1910 var der ca. 600.000 jøder i Tyskland, heraf 200.000 i Berlin.

I årene efter Hitlers magtovertagelse i 1933 forlod 315.000 jøder Tyskland med Albert Einstein i spidsen. Det var et enormt tab for Tyskland, ikke mindst på det kulturelle område. Mindst 800 skuespillere og instruktører som Peter Lorre og Max Reinhardt forlod Tyskland og rejste til USA, hvor de kom til at præge amerikansk film og teater i de følgende årtier, og emigranterne vandt 20 Oscar statuetter. Men også komponister som Arnold Schönberg og Kurt Weil og forfattere som Stefan Zweig og Lion Feuchtwanger forlod Tyskland. - De fleste af de tilbageværende jøder omkom i koncentrationslejrene!

Den nye synagoge i Würzburg er en del af et nyt center for jødisk kultur og historie. Før nazitiden var der en stor jødisk menighed med en ældgammel historie med navnene på 82 rabbinere, der i lige linje kan føres tilbage til år 1147. Mange af dem blev myrdet under pogromer, og den største var som bekendt i nazitiden og dermed i vor tid. Den næstsidste rabbiner omkom i Auschwitz og den sidste, dr. Magnus Weinberger, i Theresienstadt i 1943.

Rabbiner Jakov Ebert ...

Rabbiner Jakov Ebert …

Umiddelbart efter 2. Verdenskrigs afslutning blev der igen dannet en jødisk menighed i Würzburg af 21 overlevende fra Theresienstadt og 38, der var deporteret østpå. Siden 1991 er menigheden vokset og vokset, så den nu omfatter mere end 1000 medlemmer, hvoraf hovedparten er kommet fra det tidligere Sovjetunionen. Det er dygtige mennesker, idet 60 % af de voksne har en akademisk uddannelse, og kun 2 % er uden en uddannelse. I 2001, og dermed 58 år efter at forgængeren blev myrdet, fik menigheden igen sin egen rabbiner, Jakov Ebert.

Jøderne er vendt tilbage som en naturlig del af det tyske samfund. De er blevet godt modtaget og har allerede markeret sig på en lang række områder af samfundslivet i Tyskland. Det omvendte er tilfældet i Danmark, hvor antallet af jøder som nævnt falder, først og fremmest på grund af antisemitisme, og det er en skamplet på Danmark. Det kan vi som nation ikke være bekendt. Tænk på det gode navn, som Danmark har blandt alverdens jøder på grund af indsatsen for at redde de danske jøder under den tyske besættelse.

Lad os lære af Tyskland, så der også kan komme russiske jøder til Danmark. Det er veluddannede mennesker, som vi har brug for, og samtidig vil de puste nyt liv i den jødiske menighed, som vi slet ikke kan undvære i Danmark.