“Vi har kun været i demokratilære i 4 år” sagde en ældre præst til mig, da jeg besøgte det nye forbundsland Sachsen i efteråret 1994. Den korte sætning understregede de store forandringer, der er sket i det tidligere DDR på den korte tid, der er gået siden den tyske genforening.
Sachsen er det sydøstligste forbundsland i det genforenede Tyskland. Med sine 5 mill. indbyggere var Sachsen det tættest befolkede og dominerende område i det tidligere DDR. I lighed med Bayern kalder Sachsen sig for en fristat, og det hentyder til Sachsens ældgamle historie som et selvstændigt og betydningsfuldt kongerige med en høj kultur, store byer som Dresden, Leipzig og Chemnitz og med det første industrielle centrum i Tyskland.

Frauenkirche i Dresden i 1897

Frauenkirche i Dresden i 1897

Jeg var i Sachsen som medlem af en 8 mands delegation fra Det mellemkirkelige Stiftsudvalg. Vi skulle besøge den luthersk-evangeliske kirke i Kirchenbezirk Rochlitz, som Aalborg Stift har venskabsforbindelse med. Delegationen var inviteret til at deltage i en række kirkelige møder over temaet: “Folkekirke - chance og grænser”. Kirchenbezirk Rochlitz består af 49 menigheder og 54 kirker, og man ejer i alt 170 bygninger, hvoraf 75% allerede var blevet restaureret.

Vi besøgte en af de kirker, der ventede på at blive restaureret. Der var sat pap for kirkens ituslåede ruder. Pudset på loftet manglede mange steder. Træværket var ikke blevet malet i årevis. Den lille trofaste menighed krøb om vinteren sammen i et sidelokale, da der var hundekoldt i selve kirken.

Den kristne kulturarv, som generation efter generation havde skabt, værnet om og givet videre, blev i de 57 år med nazisme, krig, kommunisme og ateisme ødelagt. Det er tankevækkende, at man de fleste steder begyndte det store restaureringsarbejde med at genopbygge kirkerne, slottene og borgene. Eksempelvis er man begyndt at genopbygge Frauenkirche i Dresden, som var en ruin. Prisen er på over 1. mia kr, som man er i fuld gang med at samle ind ved frivillige bidrag.
De kristne i det tidligere DDR havde det meget svært, idet de på mange måder blev behandlet som pariaer. Deres børn blev i stor udstrækning nægtet adgang til en videregående uddannelse, og nu mangler disse mennesker de nødvendige eksamenspapirer for at få arbejde.

Frauenkirche efter bombardement i 1945

Frauenkirche efter bombardement i 1945

På en måde kan man sammenligne de kristne i DDR med de kristne i Romerriget. Undertrykkelsen og det medfølgende sammen-hold gjorde imidlertid de kristne stærke, og som bekendt var det også inden for kirkens rækker, at man kunne finde de men-nesker uden stasifortid, der kunne gå foran i kampen mod det kommunistiske system. Vi traf en stor del af områdets præster, bl.a. sognepræst Hans Henning Rössler i Wechselburg, der var blevet indsat som borgmester i perioden mellem Murens fald og genforeningen. Han talte over temaet: “Kirken og menigheden som jordens salt”. Unægteligt en aktuel titel.

Efter den tyske genforening den 3. oktober 1990 stod kirken i de nye forbundslande over for store opgaver. Kirkebygningerne var som beskrevet forfaldne og der var store økonomiske problemer, men det største problem var selvfølgelig, at store dele af befolkningen var blevet afkristnet og følte sig fremmede over for kirken og kristendommen. Et problem, der er særdeles velkendt i Danmark, men af helt andre årsager.
Det var en stor oplevelse at møde disse mennesker, der havde været parate til at betale en høj pris for at være kristne. Nu var deres betingelser helt ændret. Fra at være forfulgt og diskrimineret skal de nu leve og virke i frihed. En del kunne ikke klare denne omstilling, men langt de fleste var dybt optaget af spørgsmålet om, hvordan de igen kunne få udbredt evangeliet. Man havde bl.a. og forståeligt nok vanskeligheder med den nyindførte kristendomsundervisning i skolen, og med konfirmationen, der endnu ikke er så kendt som den kommunistiske Jugendweihe.

Frauenkirche genopbygges i 1990'erne

Frauenkirche genopbygges i 1990’erne

Vi opdagede hurtigt, at vi på en række områder havde de samme problemer i Danmark, og at vi kan lære særdeles meget af de kristne i det tidligere DDR. Hos os var det en katastrofe, da de ældgamle bånd mellem folkeskolen og kristendommen blev skåret næsten helt over ved ændringen af folkeskoleloven i 1976. Ansvaret for oplæringen af børnene i den kristne tro er nu alene forældrenes og kirkens. Da mange hjem også i Danmark er fremmede over for kristendommen, bliver børnene det selvfølgelig også.

Den danske folkekirke er langt om længe blevet klar over, at den har et stort ansvar for at modvirke afkristningen af det danske samfund. Samtidig tyder meget på, at mange inden for folkeskolen og mange forældre er blevet klar over den fare, der ligger i, at det danske samfund bliver afkristnet. Derfor er den forberedende konfirmandundervisning i 3. klasse en særdeles god nyskabelse, som oftest er kommet i gang ved et samarbejde mellem kirken, folkeskolen og forældrene.
Vi skal værne om vor kulturarv. I DDR fik den lov til at forfalde, også den rent bygningsmæssige. Nu er Sachsen én stor byggeplads, og alt ser betydelig bedre ud end i den nordlige del af det tidligere DDR. Jeg er ikke i tvivl om,at Sachsen igen vil blive et stærkt industrielt centrum, Europas Taiwan. Dels på grund af landets naturlige forudsætninger og dels på grund af den arbejdsdeling, der allerede nu er i gang med naboerne Polen og Tjekkiet.

Frauenkirche efter genopbygningen

Frauenkirche efter genopbygningen

Jeg boede hos to ældre søstre, der glædede sig over genforeningen, friheden for kirken, demokratiet, den renere luft og restaureringen af husene og de mange kulturminder. De havde fået familiens gamle værksted tilbage, et historisk værksted, hvor man omkring århundredskiftet havde lavet karosserier til de første DKW biler i Zwikau. Endelig var de besat af rejsefeber, og de havde allerede rejst meget og planlagt de kommende års rejser.

Da vi den sidste aften sad og så ud på den mørke nattehimmel, gik historiens vingesus pludselig gennem stuen. De to søstre fortalte bevæget, at de natten mellem den 13. og 14. februar 1945 gennem det samme vindue havde set himlen stå i flammer, da Dresden blev bombet og mellem 150.000 og 300.000 mennesker omkom.
Jeg kan kun anbefale, at man besøger Sachsen. Dels på grund af den smukke natur, de mange floder, bjerge og rige kulturminder, men først og fremmest på grund af den åbne og positive befolkning, der har gennemlevet to diktaturer og betalt en høj pris for Tysklands forbrydelser i 2. Verdenskrig. Nu lever man i et demokratisk Tyskland med en stor tro på fremtiden, trods alle øjeblikkelige vanskeligheder.