En af de mest levende landsbyer, som jeg kender, er Tranum. Det skyldes først og fremmest et stort sammenhold blandt beboerne og de mange ildsjæle, der er samlet i en række foreninger. En af disse ildsjæle er den nu 94årige Sigaard Jensen, der fortsat er i fuldt vigør, bl.a. som formand for Egnssamlingen, som han var medstifter af. Han var ligeledes en af initiativtagerne til, at der blev rejst to mindesten i Tranum Klitplantage for besætningerne på de to britiske fly, der blev skudt ned over den daværende mose den 13. august 1940.

Sigaard Jensen

Tranum Sogn er meget stort og tidligere meget fattigt. Sognet omfattede store klit- og hedearealer og 30 km2 moser fra Moseby til Ejstrup Strand. De store moser blev efter 2. Verdenskrig forvandlet til Tranum Klitplantage. Rundt om i plantagen ligger op mod 200 forladte bopladser med murrester som minde om det fattige liv, der tidligere blev levet i den barske egn. Det var kulturgrund som skovarbejderne skulle gå uden om, når de plantede træer.

Mange af de personligheder, der har præget Øster Hanherred, er født i Klitten, fællesbetegnelsen for området mellem Tranum by og Vesterhavet. Sigaard Jensen hører til denne gruppe, og hans navn er tæt knyttet til fagbevægelsen, Socialdemokratiet, Klitplantagen og det kulturelle arbejde i Øster Hanherred.

Sigaard blev født i 1922 på et husmandssted i Melkær som den sidste af syv søskende, og han lærte tidligt at arbejde. Indtil 1943 arbejdede han ved landbruget, hvorefter han i vinteren 1943/44 var med til at grave 8 – 10 meter brede pansergrave ved Birkelse. På dette tidspunkt af krigen frygtede tyskerne en allieret invasion, så der blev anlagt talrige pansergrave i Vendsyssel.

I foråret 1944 fik han arbejde på Aalborg Lufthavn, som tyskerne på dette tidspunkt havde udvidet fra 1,2 til 20 kn2. Han skulle først melde sig hos den tyske byggeledelse, hvor han fik et Ausweis (passerpas) med foto. Det var en mægtig arbejdsplads, hvor arbejderne kom langvejs fra. Sigaard kom sammen med 20 mand fra Melkær i en lastbil med et træhus på ladet. De arbejdede syv dage om ugen med at grave løbegange til diverse bunkers, og arbejdet var godt betalt. Om sommeren i 1944 arbejdede han i mosen med at rydde det sand væk, der lå oven på tørvelaget. På dette tidspunkt arbejdede 50.000 i de danske moser, da danskerne var helt afhængige af tørvene.

I efteråret 1944 blev han ansat i Tranum Klitplantage. Det blev hans livsgerning, idet han arbejdede i plantaget i 43 år indtil 1987. Kort tid før var Tage Leerskov blevet ansat som klitplantør, og de to fik et fortrinligt samarbejde. Moserne skulle forvandles til skov og marker, men først skulle de talrige mosehuller fyldes op, og lyng og krat fjernes, og da området var meget vandlidende, skulle der graves talrige grøfter og dybe kanaler gennem bakkerne. Arbejdsredskaberne var skovl, spade, greb og lyngle, der blev transporteret på cykel. Området var så træfattigt, at man måtte ty til frugttræerne på bopladserne for at skaffe de få rummeter træ, som klitplantøren skulle have.

Arbejdet foregik i al slags vejr, og om vinteren kunne madpakken være frosset. Der var ikke udviklet tøj til beskyttelse af kroppen, og de første år var der ingen arbejdsskure. Alt foregik under åben himmel, også nødtørft. I årene 1945 til 1950 arbejdede op mod 250 mand med at kultivere området, så der kunne plantes træer og oprettes 14 statshusmandsbrug. Det sidste blev dog opgivet. Sigaard har medvirket i alle arbejdsopgaverne, også med at fælde de træer, som han selv havde plantet. Alt arbejde blev de første mange år gennemført med håndkraft, inden maskinerne holdt deres indtog i 1960’erne.

Sigaard Jensen, da motorsaven kom 1968

Sigaard var medlem af Arbejdsmændenes Fagforening, nutidens 3F, hvor han kom i bestyrelsen som næstformand og protokolfører. Han kom på Skovskolen i Nøddebo, blev tillidsmand for skovarbejderne og var flere gange på TR- og overenskomstkurser. Så han var godt rustet til at være tillidsmand og til at arbejde i Socialdemokratiets bestyrelse, hvor han i mange år var kasserer.

Sigaard kender som ingen anden hver en krog af Klitplantagen og det gamle Tranum Sogn, og hans personkendskab er enormt. Egnssamlingen er hans hjertebarn, hvor han nyder at vise rundt og fortælle om egnens historie. Trods sin høje alder er han fortsat aktiv. Han holder foredrag og arbejder hver dag ved computeren, bl.a. med at beskrive de mange forladte bopladser i Tranum Klitplantage og de mennesker, der boede der.

Sigaard har været vidne til den enorme udvikling, som det danske samfund og det fattige Tranum Sogn har gennemgået siden 1920’erne, og han har på alle måder været en dygtig aktør i denne udvikling. Han er uddannet i ”Livets skole” og har i høj grad medvirket til, at Tranum kan tjene som et forbillede for andre landsbyer, ligesom hans liv og fortsatte gerning kan tjene som inspiration for os alle.