De dramatiske begivenheder på den ukrainske halvø Krim, som Rusland med præsident Putin i spidsen nu har indlemmet, har helt sikkert fået alle vestlige politikere til at mindes Münchenaftalen i 1938. Dengang gav Vestmagterne efter over for Hitler, der ønskede Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet ”hjem til Riget”.

Der er mange lighedspunkter mellem Ukraine og datidens Tjekkoslovakiet. Begge stater opstod efter opløsning af store riger og med delvist kunstige grænser og store nationale mindretal. Hovedparten af befolkningen på Krim er russere, ligesom hovedparten i Sudeterlandet var tyskere.

Tjekkoslovakiet opstod i 1918 efter 1. Verdenskrig på ruinerne af Østrig-Ungarn, og det omfattede de østrigske arvelande, Bøhmen og Mähren (det nuværende Tjekkiet), og Slovakiet, der i 1000 år havde hørt under Ungarn, samt Karpato-Ukraine. Det var ikke en nationalstat, som f.eks. Danmark, men en kunstig statsdannelse med et væld af folkeslag, der indtil 1. verdenskrig levede fredeligt sammen.

I århundreder havde der boet tyskere i Tjekkoslovakiets randbjerge mod det gamle Tyskland, Sudeterne, Erzgebirge og Bøhmervald, under ét kaldet Sudeterlandet, og i de større byer og i “sprogøer” i Bøhmen, Mähren og Slovakiet. Den tyske befolkningsgruppe havde i århundreder været ledende, såvel politisk, kulturelt som økonomisk. I Prag var der både et tjekkisk- og et tysksproget universitet, og den berømte tjekkisk-jødiske forfatter, Franz Kafka, skrev eksempelvis på tysk. - Første verdenskrig ændrede dette billede totalt.

Tjekkoslovakiets grænser blev lagt efter historiske, økonomiske og især strategiske hensyn. Bjergene dannede en naturlig grænse mod Tyskland, og Sudeterlandet var det industrielle centrum. I 1930 boede der 14 millioner mennesker i Tjekkoslovakiet fordelt på otte befolkningsgrupper: 7,3 millioner tjekker, 3,1 millioner tyskere, 2 millioner slovakker, 700.000. ungarere, 400.000 ukrainere samt polakker, jøder og sigøjnere.

I store områder af Sudeterlandet udgjorde tyskerne mellem 80 og 100 % af befolkningen. Havde man fulgt princippet om folkenes selvbestemmelsesret, var Sudeterlandet tilfaldet Tyskland, men man ville ikke belønne Tyskland med nye landområder! Af samme grund fik det formindskede Østrig heller ikke som ønsket lov til at blive tilsluttet Tyskland.

Den nye stat førte en god mindretalspolitik. F.eks. gik 96 % af de tyske børn i tysk skole. Efterhånden kom moderate tysksprogede politikere fra de store tyske partier til at deltage i regeringssamarbejdet. Men verdenskrisen fra 1929 og Hitlers magtovertagelse i 1933 ændrede forholdene totalt.

I 1929 eksisterede Det sudetertyske Parti ikke, men i 1935 var det blevet det største parti i Tjekkoslovakiet med flere end 1,2 millioner stemmer på bekostning af de moderate tyske partier, som måtte opgive regeringssamarbejdet. Det sudetertyske Parti bekendte sig efter 1936 åbent til nationalsocialismen og for indlemmelse i Tyskland.

Efter Østrigs tilslutning til Tyskland den 13. marts 1938 blev Sudeterlandet Europas centrale problem. Sudetertyskernes krav voksede. Regeringen strakte sig langt og tilbød en kanton-ordning som i Schweiz. Men kravene voksede fortsat understøttet af Hitler. Mindretallet nazificeredes endnu mere, idet de moderate blev bange. Man dannede stormtropper. Tjekkoslovakiet mobiliserede. Hitler tordnede. Det sudetertyske Parti blev forbudt. Krigen syntes uundgåelig, men Vestmagterne veg tilbage, og Englands premierminister Chamberlain rejste til Tyskland og indgik sammen med Italien, Frankrig og Hitler Münchenaftalen den 29. september 1938, og han erklærede ved hjemkomsten til London “Fred i vor tid”.

Münchenaftalen betød, at Sudeterlandet skulle indlemmes i Tyskland. Tjekkoslovakiet havde intet valg, men måtte underskrive. Sudeterlandet blev en del af Tyskland, og befolkningen blev rigstyskere og modtog Hitler med endeløs jubel. Den sudetertyske befolknings skæbne var nu fælles med Tysklands, og efter 2. verdenskrig blev mere end 3 millioner tyskere fordrevet fra Tjekkoslovakiet, ofte efter grusomme massakrer.

Chamberlain troede på Hitlers forsikring om, at Sudeterlandet var hans sidste territoriale krav i Europa. Men Hitler standsede ikke. Allerede den 15. marts 1939 besatte tyske tropper resten af Tjekkoslovakiet, som blev til Protektoratet Bøhmen og Mähren, og Slovakiet blev en tysk lydstat. Nu var det ikke længere tyskere, som skulle hjem til riget, men ren erobring. Næste mål blev som bekendt Polen. Vestmagterne kunne ikke stole på Hitlers ord. Kan de stole på præsident Putin i dag?

 

Sudeterlandet, Böhmen og Mähren

Sudeterlandet, Böhmen og Mähren