Drømmen om USA blev til virkelighed for millioner af europæere i årene op til 1. Verdenskrig i 1914, og det er baggrunden for den dansk-amerikanske Rebildfest, der på onsdag kan fejre 100års jubilæum. De fleste tog af sted på grund af fattigdom og med drømmen om at få et bedre liv. Men for andre var det et spørgsmål om liv eller død, fordi de var forfulgte, og dette var i høj grad tilfældet for de østeuropæiske jøder fra det såkaldte jødebælte.

Jødebæltet omfattede i store træk nutidens Litauen, Hviderusland, Ukraine og det østlige Polen. Dette område er næsten identisk med middelalderens Litauen, der i sin glansperiode i 1300tallet strakte sig fra Østersøen til Sortehavet. Senere dannede Litauen og Polen en personalunion.

Jøderne søgte på deres evige vandring mod steder, hvor de kunne leve i nogenlunde fred og ro, og et sådant sted fandt de i det daværende Litauen. Netop i 1300tallet hærgede pesten, Den sorte Død, i Europa, og som reaktion blev jøderne forfulgt, jaget ud af de tyske byer og helt ud af Frankrig. De søgte mod Litauen, og de tyske jøder tog deres 1300tals tyske sprog med, og det kom til at danne stammen i de østeuropæiske jøders sprog, jiddisch.

Helt op til 2. Verdenskrig havde dette område centrum for jødedommen med berømte synagoger og lærde rabbinere. Da Napoleon på tilbagetoget fra Moskva i 1812 kom til Litauens hovedstad Vilnius, blev han så betaget af byens mange, smukke synagoger, at han kaldte den for Det nye Jerusalem.

I 1700tallets slutning kom disse områder ved Polens tre delinger under Rusland, og så begyndte de barske tider for jøderne. Der blev indført en række skrappe jødelove, og jøderne måtte ikke flytte til det egentlige Rusland, så de kom faktisk til at bo i en kæmpemæssig ghetto, og da de fik mange børn, steg deres antal kraftigt. De var afskåret fra en række erhverv, som f.eks. landbrug, og derfor klumpede de sig sammen i byerne, hvor de levede i ekstrem fattigdom.

I 1881 blev den russiske zar Alexander den 2. myrdet, og hans søn, Alexander den 3. – gift med prinsesse Dagmar - lod jøderne undgælde ved at indføre nogle endnu skrappere jødelove, ligesom der forekom talrige pogromer med mord, plyndring og voldtægt, uden at myndighederne greb ind. Forsvind, lad jer døbe eller dø! Sådan lød parolen. Det resulterede i en enorm udvandring, først og fremmest til USA.

Russiske jøder i New York i begyndelsen af 1900-tallet

Russiske jøder i New York i begyndelsen af 1900-tallet

Ledsaget af zarens soldater vandrede endeløse rækker af fattige jøder mod havnebyerne, og op mod to millioner nåede til USA, hvor de slog sig ned i de store byer, først og fremmest i New York. Jøderne bosatte sig især i bydelen Lower East Side på Manhattan, hvor de ernærede sig som håndværkere, forretningsmænd, havnearbejdere, gadesælgere osv., og New York er fortsat verdens største ”jødiske” by.

De jødiske indvandrere havde vist mod og viljestyrke ved at bryde op og nå til det forjættede USA. Disse egenskaber kom i høj grad til at præge deres børn sammen med alt det, som forældrene havde bragt med fra Østeuropa. Det var de religiøse skikke af forskellig art, og den rige kultur i form af den særlige jødiske musik, dansene og fortællingerne. Men også den vigtige holdning, at lærdom og viden gav større respekt end rigdom.

Denne anden generation af østeuropæiske jøder har haft enorm betydning for USA på alle samfundsområder, og på det kulturelle områder har disse jøder præget film, musik og litteratur langt ud over USA’s grænser. Skuespillere som Issur Danielovitch Demsky (Kirk Douglas) og David Daniel Kominsky (Danny Kaye). Komponister som Israel Isidore Balini (Irving Berlin), der skrev 1500 sange, bl.a. God Bless America og Alexander’s Ragtime Band og Jacob Gershowitz (George Gerswin), der skrev Lady Bee Good og Porgy and Bess. Forfattere som nobelpristageren Solomon (Saul) Bellow og Arthur Asher Miller, der skrev En sælgers Død og Heksejagt.

De millioner jøder, der blev tilbage i Jødebæltet, led en trang skæbne. Zarens undertrykkelse blev efter Den russiske Revolution i 1917 fortsat af de nye, kommunistiske magthavere, og situationen for jøderne gik fra ondt til værre, da nazisterne kom i 1940 og 1941. Nu drejede det sig ikke længere om undertrykkelse, men om udryddelse gennem holocaust. Dermed sluttede det jødiske liv, den rige, jødiske kultur og det jiddische sprog i Østeuropa. – Men den jødiske kultur lever videre i USA i alle de afskygninger, som blev bragt med fra Jødebæltet.