Rebildfesten er den største fejring af USA’s nationaldag uden for USA, og onsdag, den 4. juli 2012 kunne Rebildfesten fejre 100 års jubilæum, og såvel dronning Margrethe som prinsesse Benedikte deltog i festen.

Rebildfesten 2012

Rebildfesten 2012

Som en menneskeflod drog den europæiske overskudsbefolkning til USA, bort fra fattigdom, undertrykkelse og håbløshed, mindst 50 millioner mellem 1815 og 1914. Ca. 80 % af indvandrerne kom til New York, og det første, de så, var Frihedsgudinden, der var og fortsat er et symbol på den amerikanske drøm: ”Giv mig dine fattige! Giv mig dine forfulgte”. - Danskerne tilhørte den første kategori.

Homesteadloven fra 1862 fik enorm betydning for indvandringen til USA. Jernbanerne havde åbnet USA’s prærie, og ifølge den nye lov kunne alle indvandrere over 21 år få 65 ha jord gratis, og i enhver dansk flække hang der plakater, hvor dampskibsselskaberne lokkede med billige billetter.

Men jernbanerne i Danmark fik også stor betydning, for de åbnede landet. Min hjemstavn, Han Herred, var et afsides og fattigt område, men da jernbanen kom i 1897, fik man pludselig forbindelse med omverdenen. Mange fra de fattige klit- og moseområder ud mod Jammerbugten greb chancen og rejste til byerne eller videre til USA.

Maren Ejnarsen med Dannebrog og Stars and Stripes

Maren Ejnarsen med Dannebrog og Stars and Stripes

En af dem var Maren Ejnarsen (1867 – 1962), som jeg ofte har truffet i min fars forretning. Hun var født i Klitten i en lille ejendom med et par køer, nogle får og høns. Maren fortalte, at hun skulle vogte køerne, men da hun kun havde stonthoser på, dvs. strømper uden fødder, frøs hun ofte fødderne. Derfor ventede hun på, at en ko skulle rejse sig, så hun kunne varme fødderne på jorden, hvor koen havde ligget. Når køerne ikke gav mælk, blev hun sendt af sted med en spand op over havskrænten til familien på den bedre jord efter mælk, som hun så gik den lange vej tilbage til Klitten med.

Maren Ejnarsen blev en af de millioner fattige, som Frihedsgudinden og USA tog imod. Hun blev gift med en nordmand, Ole Ejnarsen, og de fik en farm ved Sioux City i Iowa nær Missiourifloden. De havde et godt liv, men fik ingen børn. Da Ole blev syg, rejste de hjem til Danmark og bosatte sig i Brovst, hvor de byggede et hus i Kirkegade. I majdagene 1945, da englænderne kom til Brovst, stod Maren Ejnarsen og tog imod dem med Dannebrog og Stars and Stripes, symbolerne på de to lande, som gav hende et godt liv. Men også religiøse grunde drev danskere til USA.

Skulpturen "Familien" ved Rebild Bakker

Skulpturen “Familien” ved Rebild Bakker

Når man kommer til Rebild Bakker, kan man ikke undgå at se den flotte og på mange måder gribende skulptur med titlen ”Familien”. Den symboliserer en udvandrerfamilie, der har forladt hjemmet i en hestevogn på vej mod det forjættede USA. Statuen er en gengivelse af familien Beck fra Saltum på deres vej til Amerika i 1868. Far, mor og børn sidder forventningsfulde foran og ser fremad mod det nye liv, mens bedstemoderen sidder på bagsmækken og kigger bagud med et sørgmodigt blik, for hun har efterladt sin mand, der følte sig for gammel til at tage med. - Spædbarnet døde under den lange sørejse.

Familien Beck var en del af de 17.000 danskere, der konverterede til Mormons lære eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Som for de øvrige danske mormoner var målet mormonstaten Utah ved Den store Saltsø. Halvdelen af USA’s mormoner kan føre deres slægt tilbage til Danmark, og siden den første Rebildfest har der været en tæt kontakt mellem Utah og Rebild. Eksempelvis har Tabernakkelkoret fra hovedstaden Salt Lake City ofte medvirket ved Rebildfesterne. – Måske har præsidentkandidaten Mick Romney, der er mormon, også danske rødder?

Mormonerne missionerede meget i Nordjylland og havde stor succes hos baptisterne. Den første baptistmenighed på min hjemegn med hovedsæde i Jetsmark mistede eksempelvis 40 % af sine medlemmer, der konverterede til Mormons lære og udvandrede til Utah.

Der er al mulig grund til, at vi også i Danmark fejrer USA’s nationaldag og dermed Uafhængighedserklæringen, for det var første gang, at der blev skrevet i en forfatning, at det enkelte menneske har nogle umistelige rettigheder, bl.a. til liv, lykke og frihed. Men Rebildfesten giver os også mulighed for at vise taknemmelig over for det USA, der har givet så mange danskere chancen for at få et nyt og oftest bedre og lykkeligere liv.