En af de mest lærerige bøger, som jeg har læst, er forfatteren Claus Buhls bog, ”Talent”. Han kommer langt omkring i sin søgen efter årsagen til, at visse mennesker udvikler et stort talent inden for et bestemt område og efterfølgende får succes og opnår fremragende resultater. Det er der kommet en række spændende beskrivelser ud af, der samtidig afslører, at forfatteren har en alsidig viden, der spænder fra fodboldspillets finesser til musikkens tonearter.
Er talent medfødt, som beskrevet i H.C. Andersens ”Den grimme ælling”, eller er talent kun et produkt af at have øvet sig meget? Ingen er kommet sovende til succesen, bortset fra de violinister, der har fået størst succes. Fælles for dem er, at de har sovet middagssøvn midt i deres træning!
Virkelige talenter har talent for at øve sig koncentreret og længe, og øve sig på en bestemt måde, og normalt kan der gå op til 10 år, inden et talent for alvor bryder igennem. Caroline Wozniacki er ikke et naturtalent, men hun har udviklet sit talent til at få stor succes ved enorm flid og viljestyrke samt med stor hjælp fra faderen.
Ingen talenter er nået frem til at have ydet fremragende præstationer uden andres indblanding. Jo dygtigere man er, jo mere brug har man for andres hjælp til at blive dygtigere, og det er en livslang proces. Hvis man glemmer det og tror, at man er færdigudviklet og ikke kan lære mere, så er det den sikre vej til stagnation og efterfølgende degeneration!

Forfatteren giver ikke noget entydigt svar på, at nogle talenter udvikles til succeser bortset fra, at intet talent fører til succes uden træning, træning og atter træning.

Det er aldrig for sent at finde og udvikle sit talent. Pablo Picassos talent blev opdaget, da han var 19 år, mens Paul Cezanne var 56 år. Der er ikke en oplagt sammenhæng mellem intelligens og succes, men derimod er det fælles for de succesfulde talenter, at de har evnen til at tænke abstrakt og være kreative. Talenter har ofte haft fiasko i skolesystemet, hvor fagenes hierarki er præget af industrisamfundets værdier. De kreative og praktiske fag er nederst i hierarkiet, mens samfundet og i særdeleshed erhvervslivet efterspørger kreative mennesker.

Smedehuset på Bavnebakkekolen bygget i 2006

Smedehuset på Bavnebakkekolen bygget i 2006

Det er derfor en katastrofe, at fag som sløjd, billedkunst, musik og håndarbejde i allerhøjeste grad nu bliver forsømt i folkeskolen og på lærerseminarierne. Jeg ved, hvor stor betydning disse fag har, og derfor oprettede vi på Bavnebakkeskolen mange valghold i disse fag og etablerede en række utraditionelle værksteder. Målet var, at alle elever så vidt muligt kunne finde noget, de var gode til og havde talent for.

Holdningen, ”ved jorden at blive, det tjener os bedst”, gennemsyrer vort samfundet og dermed også vort skolesystem. Alt skal udlignes og ingen må rage op.
Det er helt nødvendigt at få gjort op med denne negative holdning. Det gjorde vi i Støvring, idet Bavnebakkeskolen i samarbejde med Støvring Gymnasium og Rebild Ungdomsskole oprettede et fritidsfag med titlen: ”Fysik og kemi for særligt interesserede (dygtige) elever”. Undervisningens indhold lå ud over folkeskolens sædvanlige pensum og var baseret på eksperimenter, og undervisningen foregik på gymnasiet. Bavnebakkeskolens og gymnasiets lærere var fælles om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Fritidsfaget henvendte sig til elever fra 8. til 10. klasse og blev en stor succes. De fleste af eleverne havde talent for faget fysik og kemi, og måske blev spiren lagt til en fremtidig succes.
Denne undervisning falder helt i tråd med undervisningsministeriets nye bekendtgørelse, der pålægger gymnasierne ”at etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter”, og jeg håber, at bekendtgørel-sen også kommer til at gælde for folkeskolen. - Men læs Claus Buhls bog ”Talent”, for alle vil have udbytte af at læse denne fremragende bog og ikke mindst dem, der har et ansvar inden for vort skolesystem.
(12. feb. 2011)