Der har i den seneste tid været debat om fortielser og forfalskninger i de danske historiebøger, men det er ikke et nyt fænomen.

Mange skolebøger er præget af fortielser og fordrejninger. Det begyndte at gå galt, efter at nye holdninger i 1970-erne vandt frem i folkeskolen. Arne Sloth Kristoffersen, der har undervist i historie i 44 år, fortæller om sine erfaringer…

I mine 29 år som skoleinspektør gennemså jeg altid nye historiebøger, inden vi købte dem, og jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle se efter: Det var først og fremmest beskrivelsen af kommunismen og Den kolde Krig.

Et af de værste eksempler, som jeg stødte på, var beskrivelsen af kuppet i Prag den 25. februar 1948.

Tjekkoslovakiet var det eneste af landene i Mellem- og Østeuropa, der bevarede den demokratiske styreform i Mellemkrigstiden, indtil landet blev opslugt af Nazityskland i 1938 – 39.

Tjekkoslovakiets demokratiske ministre afgår i 1948

Tjekkoslovakiets demokratiske ministre afgår i 1948

Efter 2. Verdenskrig kom landet i den sovjetiske interessesfære, og der var stationeret sovjetiske soldater i landet. Men de første år efter krigen blev der genopbygget et demokratisk styre med en samlingsregering med kommunistisk deltagelse.

Demokraten Edvard Benes, der var blevet præsident i 1935, genindtrådte som præsident, kommunisten Klement Gottvald blev premierminister, og demokraten Jan Masaryk blev udenrigsminister.

Den 25. februar 1948 gennemtrumfede kommunistpartiet med Den røde Hær i ryggen, at 12 demokratiske ministre blev afløst af 12 kommunister, og den sidste demokrat i regeringen, udenrigsminister Jan Masaryk, blev kort tid efter fundet død efter et fald fra et vindue i udenrigsministeriet. Årsagen er aldrig blevet opklaret! Det kommunistiske kup var fuldendt, og dermed var der kommunistiske vasalregeringer i alle de lande i Østeuropa, der var besat af Sovjetunionen.

I en kendt dansk historiebog for folkeskolen skrev man imidlertid, at ”kommunisterne overtog magten i Tjekkoslovakiet efter frie valg”!

Når vi købte nye historiebøger, gjorde jeg selvfølgelig lærerne opmærksomme på de faldgruber, der var i bøgerne, men hvis man ikke var godt inde i de historiske kendsgerninger, blev en sådan misinformation selvfølgelig bragt videre. Notoriske fejl rettede vi derfor i bøgerne.

Som ung lærer gennemgik jeg omkring 1970 De baltiske Landes historie ud fra en fagbog om Sovjetunionen. Der stod blandt andet, at de tre sovjetrepublikker, Estland, Letland og Litauen havde været selvstændige i Mellemkrigstiden, men at de var blevet erobret af Sovjetunionen i 1945 og indlemmet som sovjetrepublikker, og at befolkningen havde haft en hård skæbne..

Begravelsen af Jan Masaryk, som blev fundet død under mystiske omstændigheder efter den kommunistiske magtovertagelse

Begravelsen af Jan Masaryk, som blev fundet død under mystiske omstændigheder efter den kommunistiske magtovertagelse

En af eleverne i klassen var søn af et folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, og faderen var tidligere kommunist og medstifter af SF i 1959 sammen med Aksel Larsen. Dagen efter, at vi havde gennemgået De baltiske Landes historie, kom denne elev hen til mig og sagde, at han skulle hilse fra sin far og sige, ”at han ikke kunne lide den bog, som vi brugte om Sovjetunionens historie”. Jeg svarede så eleven, at han kunne hilse sin far og sige, ”at vi ikke skjuler sandheden”. – Gammel kærlighed rustede åbenbart ikke!

Det er imidlertid en kendsgerning, at De baltiske Landes tragiske historie under kommunismen næsten var fortrængt fra de senere historiebøger, indtil de blev genopdaget i 1991, hvor landene løsrev sig fra Sovjetunionen og igen blev selvstændige. Den 23. august 1989 dannede flere millioner baltere en 600 km lang menneskekæde gennem de tre lande til minde om Hitler-Stalinpagten 50 år tidligere, der blev forudsætningen for landenes tragedie.

Det er uhyre farligt, hvis forfattere til historiebøger af ideologiske grunde fortier kendsgerninger og endnu værre, forfalsker sandheden. Jeg har undervist i historie i 44 år, og indtil den famøse skolelov i 1975 havde vi nogle gode bogsystemer.

I “HISTORIE for realafdelingen 3″ af E. Bøgebjerg, S. Elmelund og Verner Bruhn fra 1963 blev såvel Hitler-Stalin pagten som den hemmelige protokol, der førte til Polens fjerde deling i 1939 og den russiske besættelse af De baltiske Lande, beskrevet. Fremragende bogsystem, som jeg har brugt i mange år, indtil realafdelingen blev afskaffet.

I den langt yngre “Historien for 3. real” af Knud Andersen, Gustav Barfod og Niels Steensgård fra1974 blev den tysk-russiske ikke-angrebspagt kortfattet nævnt, men ikke den hemmelige protokol, og russerne undskyldtes med, at det var Englands og Frankrigs skyld, at Sovjetunionen indgik pagten. Desuden stod der, at Sovjetunionen “sikrede sig”De baltiske Lande, fordi man ikke stolede på tyskernes venskab!

Det omtalte eksempel fra Tjekkoslovakiet var fra 1980′erne, hvor forfalskningerne tog til i omfang, præget som de var af de fleste forfatteres venstreorienterede tilgang til historien. Vi må nu håbe, at Murens fald og kommunismens sammenbrud efterhånden har frembragt en ny type historikere, så vi fremover får historiebøger uden fortielser og forfalskninger.