Når den 71årige fisker fra Brovst, Erling Sørensen, i sin ensomhed røgter sine åleruser i Limfjorden, kun ledsaget af den sædvanlige sæl, glæder han sig over, at ålegræsset trives, at vandet er klart og vigtigst, at der igen er mange ål. Han har været erhvervsfisker i 38 år og har derfor et førstehånds kendskab til forholdene i fjorden.

Erling Sørensen på vej på fjorden

Erling er fjerde generation i den omfattende familie Sørensen i Gammel Brovst, der var smede, murere, arbejdsmænd, landmænd og i nyere tid også minkfarmere; men fælles for dem alle var den store kærlighed til fjorden, der tilsyneladende gik i arv fra generation til generation. De arbejdede for at leve, men levede i høj grad for at kunne gå på jagt og fiskeri i Limfjorden.

Brovst var tidligere en havneby; men i 1920 blev der bygget dæmninger mellem Attrup og Øland og mellem Øland og Gjøl, hvorefter Øland og Gjøl ikke længere var øer. Sejlrenden forsvandt, og Brovst ophørte med at være en havneby, men fortsatte med at være en fjordby indtil 1954, hvor den store pumpestation i Attrup blev bygget.

Erlings far, Hans Sørensen, var murermester, og der var heller ingen tvivl om, at Erling skulle i lære som murer, da han som 16årig havde taget realeksamen. Han blev uddannet murer og fik den sjældent givne sølvmedalje for svendestykket, og ved den lejlighed hørte jeg faderen sige: ”Han er vanskelig; men han kan dækeme mure”. Efter en periode som murersvend og som soldat læste han i tre et halvt år til bygningskonstruktør, hvorefter han blev optaget i faderens firma. Efterfølgende tegnede og byggede han mange af de huse, der blev bygget i Brovst og omegn i 1970’erne.

Som de fleste andre i slægten fik Erling på jagt og fiskeri. Allerede som stor dreng var han med faderen og farbrødrene på jagt. Men efterhånden blev fiskeriet hans store interesse, som fra 1977 faktisk blev hans bierhverv. For at beskytte erhvervsfiskerne mod fritidsfiskerne kom der i 1978 en ny lov, der krævede, at man enten skulle være erhvervsfisker eller reducere fiskegrejet.

Erling Sørensen på vej med pæle

Da byggeriet på samme tid næsten var gået i stå på grund af oliekrisen, valgte Erling at blive erhvervsfisker, og han sagde dermed farvel til murerfaget, som han ellers mestrede så godt. Hans far kommenterede sønnens beslutning med ordene: ”Det er bedre, at han er på fjorden, end at han står på stilladset og tænker på fjorden”. Erling fik licens som erhvervsfisker med bedrift nummer 7973, og hver gang han tager på fjorden, skal han have papirerne med, hvis fiskerikontrollen skulle komme.

Han fisker fra den østre ende af Gjøldæmningen, hvor hans båd ligger. Den primære fangst er ål med forskellige andre fisk som bifangst. Han råder over 72 ålegårde, der hver består af en 60 – 70 meter lang pælerad med et lodret net, der fører ålene hen til tre ruser i den ene ende af raden. Det bliver til en samlet længde på cirka seks kilometer net, som Erling selv har udviklet, samt cirka 2.000 pæle.

Sæsonen for ålefiskeriet strækker sig fra april til midt i oktober, men er bedst om efteråret. I flere år gik ålefiskeriet tilbage; det skyldtes primært, at skarven var blevet fredet, så antallet voksede eksplosivt, og de spiste enorme mængder ål og åleyngel. Omkring år 2.000 var der cirka 42.000 ynglende par skarver i Danmark, og en stor del omkring Limfjorden. Men i 2002 indførte miljøminister Hans Christian Schmidt en forvaltningsplan for skarven, hvorefter antallet blev kraftigt reduceret. Eksempelvis fik Erling tilladelse til at fjerne æggene fra rederne på holmene. Samtidig er vandkvaliteten i Limfjorden ifølge Erling Sørensen blevet stærkt forbedret, så ålegræsset nu trives, og vandet er blevet så rent, at man mange steder kan se bunden. Det hænger sammen, for jo renere fjorden er, jo bedre gror ålegræsset, der krævet lys. Resultatet er, at der igen er mange ål i Limfjorden. Dog må fiskerne dele ålene med de cirka 2.500 sæler, der nu er i Limfjorden.

Erling Sørensen med ruser og båd

Når sæsonen er forbi, venter der ham et stort arbejde. Meget af hans grej er hjemmelavet, og der skal skoves nyt træ til de mange bundpæle, der efterfølgende skal afbarkes. Endelig bliver båden kølhalet og repareret. Dette har generationen af beboere i Gammel Brovst gjort før ham.

Erling Sørensen har ingen planer om at holde op som erhvervsfisker, dertil er kærligheden til Limfjorden og glæden ved fiskeriet for stor. Når foråret kommer igen i 2017, bliver de mange bundgarnspæle sejlet ud på fjorden og banket i bunden, inden ruserne kan komme på plads og være parate til den nye sæson. Det glæder hans mange kunder sig til, så de kan får ”rigtige” ål i stedet for de opdrættede, der ikke har den samme, gode smag.

I 1978 var der op mod 15 erhvervsfiskere i området omkring Gjøl og Øland, nu er der kun to tilbage, og den ene er Erling Sørensen. I følge lovgivningen kan der ikke komme nye ålefiskere til på grund af Åleforvaltningsplanen fra 2008. Denne lovgivning skal ændres, så der kan komme nye ålefiskere til. Ellers vil en ældgammel erhvervskultur gå til grunde, når de sidste fiskere som Erling Sørensen holder op. Det kan ingen være tjent med.