Øen Egholm er nu i skudlinjen i striden om Den tredje Limfjordsforbindelses placering. Men under den tyske besættelse af Danmark 1940 – 1945 var Egholm også i skudlinjen; men på en helt anderledes dramatisk måde, der hidtil har været temmelig upåagtet.

På daværende tidspunkt var der 19 gårde og cirka 90 beboere på Egholm. Forbindelsen til fastlandet blev varetaget af postbåden fra Statsbroen på nordsiden af øen og ind til Aalborgs centrum lige vest for Limfjordsbroen, og sejlturen varede en halv time. Beboerne levede et fredeligt og ret isoleret liv. Men det blev ændret, da Danmark blev besat den 9. april 1940.

Kort over Egholm og Aalborg Lufthavn

Kort over Egholm og Aalborg Lufthavn

Egholm kom virkelig i skudlinjen, da øen lå midt imellem de to militære lufthavne. Aalborg Lufthavn eller Fliegerhorst Aalborg West, som tyskerne udvidede fra 1,2 til 20 km2 og Aalborg Vandflyveplads, som de etablerede allerede i 1940.

Straks efter besættelsen blev der stationeret cirka 50 tyske soldater på øen, hvor de blev indkvarteret på øens gårde. For Egholm havde stor betydning for den tyske besættelsesmagt, idet der bl.a. blev opstillet kanoner og lyskastere samt bygget en stor pejlestation.

Beboere levede i konstant frygt, når der var luftangreb på lufthavnene eller luftkampe over øen. Gang på gang måtte de søge tilflugt i spisekældrene, mens projektilerne hamrede mod bliktagene. Det kunne have gået helt galt, da brødrene Henry, Niels og Per Linnemann Nielsen var i gang med at kalke laden på deres hjem Nørkærlund, da tre engelske fly angreb et tysk rekognosceringsfly over Egholm. De tre drenge kom virkeligt i skudlinjen, da flere projektiler ramte muren mellem drengene. Så det var en lykke, at de ikke blev ramt.

Allerede den 13. august 1940 oplevede beboerne krigens gru på nærmeste hold. Det var den dag, da 11 engelske Blenheim bombefly angreb Aalborg Lufthavn. Alle bombeflyene blev skudt ned af tysk antiluftskyts og af Messerschmitt jagerfly, og 20 af de 33 besætningsmedlemmer omkom. Et af de ramte fly, R 2772, nødlandede på Limfjorden nær Egholm. Uheldigvis ramte flyet nogle store sten i det lave vand, så alle tre besætningsmedlemmer kom til skade. Men de blev reddet i land af beboere på Egholm. De to første, der kom ud til vraget, var den da 11 årige Henry Linnemann Nielsen og hans 14 årige bror, Per. Drengene vadede ud til flyet og fik den første pilot ud, og ved fælles hjælp fik de ham slæbt op på land. Derefter fór de ud til flyet igen, hvor de måtte fjerne metaldele, inden de fandt den næste pilot. Men nu var der kommet voksne til stede, der med stort besvær fik den sidste og hårdt sårede pilot ud og forsigtigt bragt i land. Så kom tyskerne og overtog redningsarbejdet, og alle tre piloter blev indlagt på Kamillianer Klinikken i Aalborg.

Som det var tilfældet de fleste steder i Danmark og især på landet, opstod der et venskabeligt forhold mellem beboerne og de tyske soldater. Beboerne hjalp tyskerne ved at køre for dem med deres heste, når lyskasterne og andet materiel skulle flyttes. Egholmboerne var gæstfrie mennesker; men selvfølgelig var det med ”hænderne bundet på ryggen”, som de selv udtrykker det. Det var helt i overensstemmelse med regeringens samarbejdspolitik, og Danmark var jo ikke i krig med Tyskland.

De tyske soldater var da også glade for at blive stationeret i Danmark. På Egholm spillede de kort med værtsfolkene og håndbold og fodbold med de mange karle, der dengang var på gårdene. De tyske soldater kom endda på øens fodboldhold, og da man skulle spille kamp mod Lindholm I.F., fik tyskerne besked på, at de ikke måtte sige noget under kampen, for at deres nationalitet ikke skulle blive røbet.

Gefreiter Franz - 4½ år på Egholm

Gefreiter Franz - 4½ år på Egholm

Den 18 årige Gefreiter (korporal) Franz kom til Egholm fra besættelsens begyndelse og blev der i 4½ år. Det første halve år boede han hos Ellen og Peder Chr. Jørgensen på Lembgården, hvor han lærte at tale dansk. Senere blev han flyttet til den nærliggende pejlestation, hvor han boede de næste fire år. Men i efteråret 1944 kom han grædende ind til Ellen Jørgensen. Han havde lavet en forkert pejling, så et vandfly var forulykket og besætningen dræbt. Der havde været tåge, og han havde derved overtrådt forbuddet mod at pejle i tåge, ligesom der skulle have været en officer til stede ved pejlingen, hvad der ikke var. Nu var han bange og frygtede at blive sendt til Østfronten. Han blev sendt til Østfronten, hvor han blev såret to gange, men han overlevede krigen. – Franz glemte aldrig familien på Lembgården, som han regelmæssigt skrev til i årene efter krigen.

Beboerne på Egholm slap nådigt gennem krigen, og det samme gjorde hovedparten af de tyske soldater, hvoraf de fleste var så heldige at blive på Egholm i flere år. På en måde havde beboerne på Egholm og de tyske soldater et skæbnefællesskab, hvor det drejede sig om at komme uskadte gennem krigen, trods Egholms placering midt i skudlinjen. - Egholm blev derved i miniformat et symbol på Danmarks rolle og placering under 2. Verdenskrig mellem de krigsførende lande.