Den 28. april 1772 stimlede 30.000 københavnere sammen på fælleden for at overvære to henrettelser. Det blev kulminationen på et af de største dramaer i Danmarkshistorien. Et drama, der er blevet beskrevet og fortalt gennem generationer og i nutiden har lagt navn til bøger, en opera og nu til en helt ny film med titlen ”Dronningen og livlægen”.
Det var et rigtigt trekantsdrama, der omfattede alle dramaets ingredienser: et arrangeret ægteskab, ensomhed, omsorgssvigt, en stedmor, jalousi, sindssyge, kærlighed og had.

Johan Friedrich Struensee

Johan Friedrich Struensee

Det var landets leder gennem to år med næsten diktatorisk magt, Johan Friedrich Struensee og dennes ven at hjælper, Enevold Brandt, der blev henrettet offentligt. Først blev deres højre hånd hugget af, hvorefter de blev halshugget. Til sidst blev ligene parteret og hængt på hjul og stejle, hvor de hang nogle år, indtil kun knoglerne var tilbage.

I 1766 var den kun 15årige engelske prinsesse, Caroline Mathilde, kommet til Danmark for at blive gift med sin 17årige fætter, der netop var blevet konge som Christian den 7. Det var et godt parti, for Caroline Mathilde var søster til Georg den 3., der var konge af England og kurfyrste af Hannover. Allerede i 1768 fødte hun prins Frederik, den senere Frederik den 6.

Det må have været meget svært for den unge prinsesse at komme til det danske kongehus, der var præget af intriger og kulde. Christian den 7. havde haft en meget vanskelig barndom. Han var kun to år, da hans mor døde i barselsseng, og hans dybt alkoholiserede far, Frederik den 5., overlod opdragelsen af ham til meget brutale lærere. Hans stedmor, Juliane Marie, var også hård mod ham og foretrak så tydeligt sin egen søn, arveprins Frederik, kongens halvbror. Kongen, der var meget intelligent, havde allerede tidligt vist tegn på sindssyge. Han skejede ud, havde omgang med usle personer, som den berygtede Støvlet Cathrine.

Det var til dette hof i København, Johan Friedrich Struensee (1737 – 1772) ankom. Han var fra Altona i Holsten, monarkiets sydligste forpost, og han fulgte i 1768 kongen på en stor udenlandsrejse som livlæge. Da kongen vendte hjem i 1769, fulgte Struensee med. Han havde stor indflydelse på kongen, og i løbet af kort tid havde han fået udmanøvreret de ledende embedsmænd, så han fra 1770 til 1772 næsten fungerede som en diktator.

Struensee var præget af oplysningstiden og gennemførte en lang række reformer, der hver for sig var gode og i høj grad forud for deres tid, men der kom alt for mange og på for kort tid. Det skabte stor modvilje mod ham, og han var direkte hadet af enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik, der med rette følte, at Struensee havde forhindret Frederik i at være den naturlige stedfortræder for den syge konge.

Caroline Mathilde

Caroline Mathilde

Det måtte gå galt. Den ensomme dronning faldt for den noget ældre Struensee, og de indledte et kærlighedsforhold, som de intet gjorde for at skjule. Dronningen blev gravid og fødte datteren Louise Augusta. Men selvom Struensee sandsynligvis var hendes biologiske far, blev hun regnet for kongens datter og senere gift med hertugen af Augustenborg.

Men lykken blev kort. Alle Struensees modstandere med enkedronningen i spidsen slog sig sammen og fik Struensee og Brandt fængslet, dømt for majestætsfornærmelse og som nævnt henrettet. Caroline Mathilde blev også arresteret, og hun vedgik sit forhold til Struensee. Hendes og kongens ægteskab blev ophævet, og hun blev forvist til Celle i kurfyrstendømmet Hannover. Hendes to børn, kronprins Frederik (VI) på fire år og Augusta på et år blev i København. De genså aldrig deres mor, der døde i 1775, kun 24 år gammel. – Dramaet var forbi; men genoplives i den nye film, ”Dronningen og livlægen”.