Danmark har netop kvalificeret sig til europamesterskaberne i fodbold i 2012 i de to nabolande, Polen og Ukraine, og kampene afvikles i en række spændende byer, der alle har haft en dramatisk og tragisk historie. De fleste af byerne er ukendte for de fleste danskere, men en af dem har dansk fodbold meget dårlige minder fra. To af byerne har desuden et skæbnefællesskab.

Det tyske fodboldlandshold heiler forud for kampen mod Danmark i 1937 i Breslau

Det tyske fodboldlandshold heiler forud for kampen mod Danmark i 1937 i Breslau

I 1937 led det danske fodboldlandshold et forsmædeligt nederlag til Tyskland på 0 – 8. Det skete i den store tyske by Breslau i det katolske Schlesien, hvor for øvrigt den tidligere danske landstræner, Josef Emanuel Hubertus Piontek eller bare Sepp Piontek, blev født tre år senere, i 1940.

Da en af værtsbyerne netop et Breslau, får det danske landshold måske mulighed for at få revanche mod Tyskland i den samme by, hvor vi led historiens største nederlag til Tyskland. Nu hedder byen imidlertid ikke længere Breslau, men Wrocław og ligger i Polen.
Breslau med ca. 600.000 indbyggere blev i de sidste tre måneder af Anden Verdenskrig erklæret for en fæstning, som først blev erobret af Den røde Hær den 6. maj 1945, det var efter Berlins fald og to dage før Tysklands endelige kapitulation. Byen var helt smadret, og tusinder af tyske og russiske soldater havde da mistet livet, og 170.000 civile tyskere var blevet dræbt.

På Jaltakonferencen havde sejrherrerne aftalt, at Sovjetunionen kunne beholde de østlige dele af Polen, som Sovjetunionen havde fået ved Hitler – Stalin pagten i 1939, der resulterede i Polens fjerde deling. I stedet skulle Polen have de ældgamle tyske områder, den sydlige del af Østpreussen, Pommern og Schlesien samt Danzig, rent tyske områder der tilsammen var større end det senere DDR. Den tyske befolkning i disse områder, der ikke allerede var flygtet, blev fordrevet.

Sepp Pionteks far var soldat, så hans mor var alene med Sepp og hans to søskende. Kort tid før russerne nåede til Breslau, var familien flyttet 30 km uden for byen, hvor de fik ophold hos en tante. Derved reddede de sikkert livet. Men de kom alligevel til at være midt i kampzonen, og Sepp og hans mor blev tvunget til at hjælpe til med at begrave de døde tyske soldater, 20 cm under jorden. Da krigen var forbi, vendte familien tilbage til Breslau, og det var en frygtelig oplevelse at gense byen, idet 80 % var ødelagt. Polakkerne var begyndt at overtage byen, og de tilbageværende tyskere blev behandlet meget dårligt.

I 1946 blev de sidste tyskere udvist fra Breslau. Mange blev sendt til Sibirien, men familien Piontek var heldig og blev sendt til Vesttyskland, hvor de endte i Leer i Øsfriesland, nær den hollandske grænse. Ingen ville have den fattige flygtningefamilie, før borgmesteren greb ind og fik dem placeret i et lille rum i et fattighus. De blev dermed en del af verdenshistoriens største etniske udrensning, der omfattede op mod 20 millioner tyskere fra Mellem- og Østeuropa. Man skønner, at 3 millioner døde under flugten, og at 1,9 millioner tyske kvinder blev voldtaget.
Floderne Oder og Neisse skulle fremover danne grænse mellem Polen og Tyskland. Det var i øvrigt ved en misforståelse, at Breslau ikke forblev tysk. De vestallierede havde overset, at der var to tyske floder, der hed Neisse. Præsident Roosevelt havde tænkt på den østligste og ønsket, at Breslau skulle forblive tysk, men Stalin snød ham og holdt på den vestlige Neisse, så Breslau blev tabt for Tyskland.
Men Danmark kan også komme til at møde Tyskland i Lviv i Ukraine eller Lvov, som byen hedder på polsk eller Lemberg på tysk. De forskellige navne viser, at byen har haft en omskiftelig tilværelse. Inden for de sidste 100 år har den tilhørt seks forskellige lande: Østrig 1772 - 1918, Polen, Sovjetunionen, Tyskland, Sovjetunionen igen og siden 1991 det selvstændige Ukraine. Som alle byerne i Østeuropa før 2. Verdenskrig havde også Lviv en blandet befolkning, bestående af polakker, der sammen med jøderne udgjorde det store flertal, samt tyskere og ukrainere. Byen var tidligere et center for polsk og jødisk kultur, og den er fortsat præget af den tyske byggestil. Nu er 88 % af indbyggerne ukrainere, 9 % er russere og kun 1 % er polakker. Jøderne er borte.
Polakkerne i det østlige Polen, som blev indlemmet i Sovjetunionen i 1939 og igen i 1945, blev fordrevet og genbosat i de store, folketomme tyske områder. Ca. 120.000 polakker fra Lviv blev flyttet til Breslau. De nye indbyggere, der nu skulle bo et fremmed sted flere hundrede kilometer fra deres hjemland, genopbyggede den gamle kulturby, som nu kom til at hedde Wrocław. Men de glemte aldrig deres gamle by, så derfor blev der skabt usynlige bånd mellem Lvov og Breslau, der blev til Lviv og Wrocław

I årtier frygtede de, at tyskerne skulle vende tilbage for at kræve deres tabte ejendom tilbage. Denne frygt forsvandt endeligt i 1990, da Tyskland som en forudsætning for genforeningen samme år en gang for alle måtte anerkende Oder-Neisse grænsen som landets østgrænse.

De øvrige værtsbyer i Polen og Ukraine er på tilsvarende vis spækket med en dramatisk historie, som vi forkælede danskere slet ikke kan forestille os. I Ukraines hovedstad Kiev, hvor finalen skal spilles, kan man dvæle ved monumentet for Babi Yar, kløften hvor de tyske Einsatzgruppen i 1941 myrdede 33.771 jøder fra Kiev, den største massakre på jøderne under 2. Verdenskrig.

Tilbage i Polen skal Danmark måske spille i Gdansk, den tidligere tyske by Danzig, der i Mellemkrigstiden var en fristad. I de sidste måneder af krigen lykkedes det den tyske flåde at evakuere 2,5 millioner tyskere over havet fra Danzig og Østpreussen, og 250.000 kom til Danmark og heraf 38.000 til Aalborg. I Danzig bør man besøge Westerplatte ud for havnen, hvor polakkerne i Mellemkrigstiden havde en militær forlægning. Her fandt den første skudveksling sted mellem Tyskland og Polen den 1. september 1939, og det blev starten på 2. Verdenskrig. Westerplatte er nu et nationalt polsk mindested og det eneste tyske stednavn, der er bevaret i de gamle tyske østprovinser.

Det vil derfor være en stor oplevelse at besøge disse fire byer, men sandelig også de fire øvrige byer, Warszawa, Poznan, Kharkiv og Donetsk, der danner rammen om Europa Mesterskaberne. Ikke blot for at se kampene, men også for at se byerne og dermed opleve en del af Europas bevægede historie. Sepp Piontek har bestilt billetter til kampene i Wrocław, for han vil til Wrocław uanset hvem, der skal spille der. For han vil gerne gense sin fødeby, hvorfra han har så mange dramatiske minder, men han håber selvfølgelig også, at han kommer til at se Danmark spille mod Tyskland.