Den 13. august 2013 blev der afsløret to mindesten i Tranum Klitplantage for de seks britiske flyvere, der på denne dato for 73 år siden mistede livet på dette sted. Det blev samtidig en påmindelse om den største militære katastrofe i det danske luftrum under Anden Verdenskrig og om, at nogle måtte dø, for at vi i dag kan leve i frihed.

I august 1940 var Anden Verdenskrig næsten et år gammel, og Hitlertyskland syntes uovervindeligt. Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxemburg og Frankrig var erobret, og forbundsfællen Stalin havde gratuleret Hitler med de store sejre. Den danske regering havde lagt sig fladt ned og samarbejdede med tyskerne. Kun England med Winston Churchill i spidsen stod tilbage i kampen mod Hitler, der håbede på at kunne invadere England.

Tidligt om morgenen den 13. august 1940 lettede en eskadrille på 12 Blenheim bombefly fra deres base i Watton i England med kurs mod Danmark. Bombeflyene, der var uden jagerledsagelse, skulle angribe Aalborg Lufthavn, Fliegerhorst Aalborg West, som tyskerne var ved at udbygge til Nordeuropas største, militære lufthavn. Målet var at ødelægge så mange tyske fly som muligt for at trænge tyskerne i defensiven og derved hindre en invasion.

Eskadrillens chef, oberstløjtnant Edward Lart var klar over, at togtet var dødsens farligt, så han gav besætning fri aftenen før.

Det ene fly vendte om, da det nåede den danske kyst, angiveligt på grund af motorvanskeligheder. De 11 øvrige fortsatte ufortrødent mod Aalborg Lufthavn. De 11 maskiner blev imidlertid observeret af tyskerne, der beredte dem en varm modtagelse med flak og otte Messerschmidt jagerfly, der dagen før var landet i Rørdal Lufthavn fra Norge. Alle 11 fly blev skudt ned. Der var tre mand i hvert fly, og af de 33 besætningsmedlemmer, reddede kun 13 livet, mens de 20 omkomne blev begravet på Vadum Kirkegård med tysk militær honnør.

De engelske bombefly havde ingen chancer mod de tyske jagere, og som en af de tyske piloter senere sagde, var det ”som at skyde ænder ned i tivoli”. To af de engelske fly, nummer 9 og 10 blev skudt ned i den daværende 30 km2 store mose, hvor den nuværende Tranum Klitplantage nu ligger, henholdsvis ved Udholmsvej og Rødhusvej, og alle seks besætningsmedlemmer omkom. Blandt de tre i flyet ved Rødhusvej var eskadrillens chef, den 39årige oberstløjtnant Edward Lart og agterskytte og radiooperatør, den 20årige sergent, A.S. Beeby.

Det sidste fly, nummer 11, nødlandede i Vust. De tre besætningsmedlemmer reddede livet. To sad fast i maskinen og måtte reddes ud af stærke tililende mænd, mens den tredje blev slynget ud af maskinen. Alle tre måtte efterfølgende tilbringe mange år i tyske fangelejre.

Der var mange øjenvidner til luftkampen over mosen. Svend Hjardemål Christensen var i gang med at høste, da de tyske og engelske fly kom drønende. Han kunne høre projektilerne og så, hvordan de engelske fly blev skudt ned. Han skyndte sig derhen, men besætningen var sprængt i stumper og stykker. Villy Hammerholt og hans mor så også luftkampen. De skyndte sig at cykle fra Brovst ud til Rødhusvej, hvor de så et vrag, hvorfra det fortsat røg. De så også en torso og en behandsket hånd, der var revet af kroppen. Så kom tyskerne og gennede dem væk.

Overlæge Christensen fra Brovst Sygehus kom også til stede inden tyskernes ankomst. Det lykkedes ham at få indsamlet en række personlige effekter fra de omkomne, som han gennem Røde Kors fik sendt til England over Sverige. Blandt effekterne var sergent Beebys ur, som den dræbtes familie efter krigen ville forære forfatteren Ole Rønnest som tak for dennes store indsats for at afdække de 33 besætningsmedlemmers skæbne. Ole Rønnest har skrevet den fremragende bog, Den dømte Eskadrille, hvor han beskriver selve luftslaget, besætningsmedlemmerne og specielt de 13 overlevende, som han kom til at kende. Ole Rønnest afslog at modtage uret, da han mente, at det retteligt hørte hjemme på museet i flyenes base i Watton.

Den snart 91årige lokalhistoriker i Tranum, Sigaard Jensen overværede også luftkampen og fortæller, at de tyske fly slog en slags sejrskolbøtter, da kampen var forbi, og de fløj tilbage til Aalborg.

Den sidste af de 13 overlevende døde for to år siden. Det var Bill Magrath, hvis fly styrtede ned i Limfjorden nord for Egholm. Alle tre besætningsmedlemmer blev hårdt såret, men overlevede. Bill Magrath havde fået dobbelt benbrud, en knust skulder og hofte samt mistet synet på det ene øje. Han blev senere opereret af en tysk feltlæge, så han genvandt sin førlighed. Det lykkedes ham at flygte gennem Frankrig til Spanien og komme tilbage til England, hvor han blev flyveleder. Et andet besætningsmedlem, Bill Grenwood, døde i 2006, og Ole Rønnest var med til at sprede hans aske ud i Limfjorden. For de overlevende piloter glemte aldrig Nordjylland og den dag, da de mirakuløst reddede livet i Limfjorden.

Mindestenen afsløres af Mogens Gade og Robert Hylands (foto: hanherred.dk)

Mindestenen afsløres af Mogens Gade og Robert Hylands (foto: hanherred.dk)

Det er den meget aktive lokalhistoriske sognegruppe i Lerup-Tranum med formanden, Lillian Carstensen i spidsen, der står bag dette fremragende initiativ, som mange efterfølgende er blevet involveret i. Naturstyrelsen har givet tilladelserne, naturvejleder Søren Sørensen har fastslået placeringen, Jammerbugt Kommune har lavet adgangsvejene, firmaet Chr. Guldhammer har givet stenene, og stenhuggeren i Manstrup laver arbejdet til favørpris. Ole Rønnest har givet historisk vejledning. Sognegruppen har fået økonomisk støtte fra Sparekassen Vendsyssels Fond, gruppen bag bøgerne om skolerne i Tranum og Brovst Sogne og Tranum Landsbyråd.

Stenene blev afsløret af eskadrilleleder i Royal Air Force, Robert Hylands og Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade. Afsløringen blev desuden overværet af en række indbudte englændere, bl.a. af oberstløjtnant Edward Larts nevø, John Lart ogJulian Horn fra Watton i England. Julian Horn har lavet et kæmpearbejde i Watton. Han oprettede et museum med alt, hvad der var ham muligt at finde fra den ulykkelige dag. Desværre blev museet lukket i 2002, alt blev pakket ned, og i dag er der beboelses ejendomme på grunden. Desuden vil forfatteren Ole Rønnest fortælle om de 11 Blendheim maskiners ulyksalige skæbne.

Vi må aldrig glemme disse piloter, der satte deres liv og førlighed på spil for det undertrykte Europa skyld, og det var ikke forgæves, for de tændte et lys af håb i den mørke tid under Anden Verdenskrig. Sognegruppen i Tranum-Lerup har ønsket, at de dræbte flyveres indsats og offer bliver husket ved at rejse de to mindesten til deres ære den 13. august.