Natten mellem den 7. og 8. maj 1944 for 70 år siden kastede det britiske Halifax fly LL 192 en række containere med våben ned på Sønderholm Hede i nærheden af Nibe. De blev modtaget af en modtagegruppe bestående af 20 modstandsmænd, syv fra Aalborg og 13 fra Nibe.

Det var en farefuld opgave, for tyskerne havde gennem en stikker fået at vide, at der ville komme en nedkastning, så der var stor tysk aktivitet i området. Det lykkedes imidlertid gruppen at finde containerne og at få gemt de modtagne våben.

Deltagerne fra Aalborg havde lånt en lastbil af entreprenør Frithjof Carl Jensen uden at vide, at han samarbejdede med tyskerne som stikker. Så på hjemvejen blev de syv arresteret af Gestapo. Rygtet om denne arrestation nåede hurtigt til Nibe, hvor det lykkedes hovedparten fra modtagegruppen at ”gå under jorden” og komme til det neutrale Sverige. Så da Gestapo fire dage senere mødte op i Nibe, lykkedes det dem kun at arrestere fire fra gruppen.

Karl Salling Møller i Frøslevlejren

En af dem var den 19-årige frisør, Karl Salling Møller. Han havde fået at vide, at hvis han som modstandsmand blev taget af tyskerne, var det lig med en dødsdom. Han var derfor sikker på, at han aldrig genså Nibe, da han blev arresteret, tævet og ført bort af to gestapofolk, der var mødt op i frisørsalonen kl. 17.00 den 12. maj 1944. Så i alt havde Gestapo fanget 11 fra modtagegruppen fra Nibe.

Karl blev sammen med de 10 andre fanger overført til Vestre Fængsel i København, og han troede, at hans sidste time var nær. Men han og hans kammerater reddede uden tvivl livet på grund af den storstrejke, der brød ud i protest mod henrettelsen af medlemmer af Hvidstengruppen. Tyskerne ønskede ikke mere uro, så i stedet for at komme for en krigsret og henrettet, blev fangerne overført til Frøslevlejren tæt på grænsen.

Alle 11 fra aktionen i Sønderholm blev sendt videre til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvorefter de blev udkommanderet til arbejdslejre. Så begyndte et liv, der ”var ad helvede til”, som Karl udtrykker det, præget af hårdt arbejde, sult, kulde og stokkeslag. Barakkerne var uden varme, køjer eller halm, så fangerne sov på det bare gulv med frakkerne som dyner. Påklædningen bestod af en skjorte, bukser, et par lærredssko og en frakke, som de skulle tage af, mens de arbejdede. Mange fanger bukkede under, og hver dag blev der kørt lig ud af barakkerne på trillebøre. Det reddede sikkert Karls liv, at der i begyndelsen af 1945 kom en Røde Kors pakke med mad og en pakke med tøj, der indeholdt strømper, undertøj og et par træsko.

Den 20. april blev Karl og de andre danske fanger hentet af De hvide Busser fra Røde Kors og via Danmark ført til Sverige, hvor de fik mad og kom under lægebehandling, så de kunne komme til hægterne igen. Den 17. maj 1945 kom den store dag, da Karl vendte hjem til Danmark og til Nibe, som han ikke troede, at han ville gense. Men ikke alle kom hjem. Seks af fangerne fra Aalborg døde på grund af lidelserne i Neuengamme, mens alle fra Nibe overlevede. Først efter krigen fik modstandsfolkene kendskab til flyets og de syv besætningsmedlemmers skæbne.

Halifax bomber

Halifax bomber

Efter endt mission over Sønderholm satte Halifax flyet kursen hjemad mod England, men nord før Hanstholm blev det opdaget og skudt ned af en tysk natjager, ført af Feltwebel Klaus Möller. Alle syv ombordværende omkom. To af dem drev senere i land i Sverige, hvor de blev begravet. Fire dage senere opdagede besætningen på hirtshalskutteren ”Toni” liget af en britisk flyver, der drev rundt i vandet. Det var den 20-årige sergent og agterskytte Leslie L. J. Smith, som efterfølgende blev begravet på kirkegården i Frederikshavn, hvor tyskerne var begyndt at samle de omkomne allierede flyvere. I alt er der begravet 66 på denne kirkegård. De fire sidste besætningsmedlemmer er aldrig blevet fundet, så de fandt deres grav på havet.

Dette togt til Nibe kostede 13 mennesker livet, seks danske modstandsfolk og syv britiske flyvere. De sidste blev dermed en del af de omkring 1300 allierede flyvere, der mistede livet i Danmark.

Den nu 89-årige Karl Salling Møller er den eneste fra modtagegruppen fra Nibe, som fortsat er i live. Han og de øvrige medlemmer har altid følt en stor taknemmelighed over for de syv besætningsmedlemmer i Halifax flyet, der ofrede deres liv, for at Danmark igen kunne blive et frit land. Det var derfor naturligt for ham at ære og mindes disse flyvere ved på modtagegruppens vegne at lægge en krans på sergent Leslie L. J. Smiths grav med den manende indskrift på båndet: ”I betalte den højeste pris”!

 

Besætningen på Halifax LL192, nedskudt for 70 år siden 60 km nord for Hanstholm den 8. maj 1944 efter at have nedkastet våbencontainere ved Nibe. Fra venstre: agterskytte Leslie Leonard John Smith, 20 år, flymekaniker Ronald Boffey, 23 år, radiotelegrafist J Bernard Stynes, 20 år, pilot Harcourt H McMullen (Australien), 24 år, navigatør Leslie F Stannard, 33 år, målskytte Kevin J Murphy (Canada), topskytte Angus A MacPherson, 22 år. Kun 3 af besætningen blev fundet, heraf Leslie Smith, der ligger her i Frederikshavn. To andre er begravet i Sverige.

Besætningen på Halifax LL192, nedskudt for 70 år siden 60 km nord for Hanstholm den 8. maj 1944 efter at have nedkastet våbencontainere ved Nibe.
Fra venstre: agterskytte Leslie Leonard John Smith, 20 år, flymekaniker Ronald Boffey, 23 år, radiotelegrafist J Bernard Stynes, 20 år, pilot Harcourt H McMullen (Australien), 24 år, navigatør Leslie F Stannard, 33 år, målskytte Kevin J Murphy (Canada), topskytte Angus A MacPherson, 22 år.
Kun 3 af besætningen blev fundet, heraf Leslie Smith, der ligger her i Frederikshavn. To andre er begravet i Sverige.