De fleste aner ikke eller har glemt, at der under den tyske besættelse af Danmark 1940 – 1945 var en stor, tysk vandflyveplads i Aalborg, som tyskerne kaldte Seefliegerhorst Aalborg. Den fik stor betydning for den tyske besættelsesmagt. Eksempelvis erobrede to tyske Arado vandfly fra Aalborg Vandflyveplads den 5. maj 1940 den britiske ubåd Seal i Kattegat.

Ubåden Seal i Kiels havn

Den havde ramt en tysk mine og var blevet så beskadiget, at den var ude af stand til at sejle videre til svensk farvand. Den måtte dykke op til overfladen, hvor den blev overrasket og beskudt af de to vandfly, hvorved flere besætningsmedlemmer blev såret. Ubåden overgav sig, og kaptajnen blev fløjet ind til Aalborg i triumf, mens Seal blev bukseret til Frederikshavn og senere til Kiel, hvor den blev undersøgt grundigt og brugt i krigspropagandaen.

Da Anden Verdenskrig brød ud, var der to meget små lufthavne i Aalborg, begge med græsbaner som startbaner. Den private lufthavn i Rørdal fra 1936 var ejet af direktør Gunnar Larsen fra cementfabrikken, mens Aalborg Lufthavn ved herregården Rødslet i nærheden af datidens Vadum var fra 1938 og ejet af Aalborg Kommune. Som bekendt var de to lufthavne i Aalborg af afgørende betydning for, at tyskerne kunne erobre Norge den 9. april 1940.

Aalborg Lufthavn blev af tyskerne og danskerne udbygget fra 1,2 til 20 km2 ved ekspropriation af cirka 250 gårde og huse, Rødslet indbefattet. Lufthavnen blev derved Nordeuropas største militære lufthavn, og på kun 22 dage byggede man Europas længste startbane af beton.

Sødrage hejses op til reparation

Allerede den 12. april kom de første tyske vandfly til Aalborg. Som navnet antyder, kunne disse fly lande på vand, da de var udstyret med pontoner i stedet for hjul. Vandflyene var særdeles effektive, og de blev bl.a. brugt til rekognoscering, ubådsbekæmpelse og mineudlægning i britiske farvande. Nogle typer havde en særdeles lang rækkevidde, som BV-138, kaldet Sødragen, der kunne flyve 4000 km med 300 km i timen. En af flyets piloter i Norge var den senere kanslerkandidat for CDU, Rainer Barzel.

Tyskerne gik hurtigt i gang med at etablere en vandflyveplads i Vestbyen i Aalborg i området mellem Vestre Fjordvej, på begge sider af Annebergvej og ud til cementfabrikken Norden. Området rummer nu Vesterkæret Skole, Frejas baner, travbanen, friluftsbadet, kolonihaver m.m. Allerede midt i august var vandflyvepladsen operationsklar. Hvor nu egholmfærgens leje er, blev der bygget to vandflyverbroer, hvoraf den vestlige var 300 meter lang. Vandflyene var fortøjet til disse broer, og når de skulle repareres, blev de hejst op på land af en mægtig kran, hvis fundament som store klodser fortsat kan ses ved færgelejet. Så blev de transporteret op til den store hangar, som tyskerne havde flyttet fra Holland til Aalborg.

Arado fly broen i Aalborg

Vandflyvepladsen blev hurtigt udbygget med mandskabsbarakker, bevæbnede stillinger, pigtrådsspærring og antiluftskyts. Desuden blev der bygget en række bunkers med forskellige formål, bl.a. en sanitetsbunker og en stor operationsbunker, hvorfra alle operationer med vandfly i Nordsøen, Skagerak og Kattegat blev ledet. For at forvirre fjendtlige fly, byggede man en skin vandflyveplads ved Nørholm, ligesom man for en sikkerheds skyld etablerede en vandflyveplads i Thisted som reserveplads.

Der var en fast besætning på 1500 mand foruden en række specialiserede træningsenheder. Der blev oprettet en skole til træning af piloter til vandflyvere og en træningsenhed for flybesætninger til slagskibet Tirpitz, der efter katapultstart skulle foretage rekognoscering for slagskibet. Desuden blev der oprettet et træningscenter for søredningstjenesten, hvor flybesætningerne blandt andet lærte at overleve en nødlanding på havet.

Man læser ikke om vandflyvepladsen eller om erobringen af ubåden Seal i historiebøgerne. Alligevel er begge dele en del af Aalborgs historie under besættelsen, men også af den danske og internationale militærhistorie. For vandflyvepladsen var langt den største i Danmark, og det var første gang i verdenshistorien, at en ubåd blev erobret af flyvemaskiner. Men der er sket noget.

Den store, hollandske hangar er blevet et centrum for det fremragende Forsvars- og Garnisonsmuseum, og man har gravet flere af de tildækkede bunkers frem fra det sand, som man efter krigen dækkede dem til med. Den store kommandobunker rummer nu den spændende udstilling om de 250.000 tyske flygtninge, der var i Danmark i årene 1945- 1949, hvoraf de 7.112 blev placeret på vandflyvepladsens område. Den glemte vandflyveplads et rent bogstaveligt ved at komme frem i dagens lys fra glemslens mørke.