Netop i dag fejrer min gamle klasse i Brovst, at det er 50 år siden, at vi fik præliminæreksamen, en eksamen og skoleform, der for længst er forsvundet.
Brovst private Realskole var en barsk eksamensskole efter nutidens målestok. Man afsluttede med præliminæreksamen efter fire år. Dvs., at vi på fire år skulle gennemgå det samme stof, som man var fem år om ved en realeksamen, der bestod af fire års mellemskole + et års realklasse. Bl.a. blev vi kastet ud i både tysk og engelsk fra den første dag. Vi begyndte med 28 i klassen, men kun18 fik præliminæreksamen. Vi blev holdt til ilden, idet vi fik karakterbog fire gange om året med karakterer i alle fag. Gennemsnittet blev regnet ud og vort nummer i klassen råbt op, og det var ikke rart at have et højt nummer, men det var absolut motiverende for at bestille noget. Hvert år var der oprykningsprøver i alle fagene med fuldt pensum, så det var hårdt arbejde.

Skolen havde nogle gamle bygninger, og den var helt blottet for alt det, der efter nutidens målestok burde være der. Men det var en god skole med dygtige lærere, der forstod at skabe en god ånd på skolen. Det har lært mig, at det ikke er bygningernes unge alder, men derimod skolens indhold og lærernes kvalitet, der skaber en god skole

Jeg mindes skolens lærere med stor glæde, især skolebestyrer M. Møller Nielsen, som jeg havde til historie og tysk, og hans undervisning lagde grunden til min store interesse for disse to fag. Undervisningen foregik ved oplæsning og oversættelse, bl.a. af tekster med gotiske bogstaver. I historie fik vi før hver karakterbog en historieprøve, hvor vi skulle lære tre sider med årstal udenad. Fru Møller underviste os i matematik og geometri. Hun var meget afholdt, selv om vi var noget bange for hende. Hun behøvede ikke at hæve stemmen, men hendes øjne skød lyn. Niels Stampe var skolens populære biologilærer, som lærte os meget, selv om vi ofte drillede ham ved at binde døren fast, så han ikke kunne komme ind i klasselokalet. Johannes Olsen var en engageret dansk-lærer, hvis kærlighed til litteraturen skinnede tydeligt igennem. Hans gennemgang af Adam Homo husker jeg stadig.
Med jævne mellemrum blev der vist en film i et af klasselokalerne, og da det var før fjensynets tid, var vi et taknemmeligt publikum. Vi fik også besøg af teatertrupper, bl.a. så vi Henrik Malberg spille Jeppe på Bjerget på Brovst Hotel. Der var også skolefester med teaterforestillinger med elever og lærere som skuespillere.
Mange måtte cykle langt i al slags vejr for at komme på realskole. To x 12 km fra Klitten ad grusveje, eller fra Birkelse, Øland, Arentsminde, Skovsgård og Torslev, men man hørte dem aldrig klage sig. Det var en selvfølge, at rekrutteringen til gymnasiet var lav på grund af afstandene og manglende traditioner.
I 1956 arrangerede skolen for første gang en skolerejse til udlandet. Vi skulle til Harzen, og de fleste af os havde aldrig været i udlandet før. Rejsen foregik i to gamle busser, og provianten bestod af hele rugbrød, spande med makrel i tomat, spande med marmelade og sække med havregryn. Første stop var Hamburg, der stadig var præget af ruiner. Vi skulle sove på et vandrehjem og for at få ro på sovesalene, fortalte lærerne os, at der i naborummet boede en nazist. Vi vidste godt, hvad det var for én, så vi var fuldstændig tavse. I Goslar blev vi installeret på øverste etage på et hotel. Lærerne gik i byen, og vi slog os løs!
Det var en fantastisk oplevelse at være i udlandet for første gang. Turen var også lærerig på andre måder, da vi smagte cola og så fjernsyn for første gang. Det var en forvarsel om en ny tid, der var på vej med store forandringer, der også i høj grad ændrede det danske skolesystem.
(7. juni 2008)