På de radikales landsmøde var der flertal for forslag, der nedgør den nationale kulturarv. Det er noget nyt. Hidtil har det været forbeholdt nogle mere ekstreme skikkelser i partiet som Zenia Stampe.

Skal man græde eller le over udviklingen i Det radikale Venstre? De radikale har på deres landsmøde i weekenden vist en voksende ligegyldighed i forhold til det nationale fællesskab. Dermed har medlemmer som Zenia Stampe og Sofie Carstens Nielsen øget deres indflydelse. De har ellers været betragtet som nogle, der var ret isolerede med ekstreme holdninger.

Dannebrog er blot et blandt mange flag

De radikale går nu ind for afskaffelse af flagloven, så alle må flage med et hvilket som helst flag, de ønsker. Eller, som det også siges, at alle må bruge deres eget lands flag.

Nu manglede vi kun at høre holdningen til de forslag, som de forskellige radikale politikere har fremført i den seneste tid: Afskaffelse af monarkiet. Indførelse af en republik. Kønsneutrale pas. Indførelse af flerkoneri. Tilladelse til at børn kan have flere end to forældre!

Der var også betydelig debat om lignende emner så som aktiv dødshjælp, fri hash, adskillelse af stat og kirke, forbud mod prostitution, afskaffelse af begrebet majestætsfornærmelse osv.

De radikale er blevet et storbyparti

Det understreger med al tydelighed, at den gamle grundstamme i partiet, der havde sin basis i højskolen og den grundtvigske tradition, er borte. Den bestod blandt andet af dygtige husmænd, lærere og håndværkere. Nu er partiet blevet et storbyparti, overtaget af unge typer som Zenia Stampe, der måske nok har taget en femårig universitetsuddannelse, men åbenbart ikke kender til Grundtvig og ikke respekterer den danske, kristne kultur.

Derfor må vi ikke lade øjeblikkets økonomiske problemer og diskussioner overskygge det langt alvorligere problem, at den kristne, danske kultur, der er så uløseligt forbundet med det danske demokrati og udgør dets rødder, er i fare.

Farlig blanding af kulturradikale og socialister

For den danske kultur og den folkelige sammenhængskraft er under et voldsomt angreb fra den farlige ”cocktail” af kulturradikale og socialister på den yderste venstrefløj, og vi risikerer at få et helt andet Danmark end det, som vore forfædre har opbygget og givet videre til os.

Det har været en lang, sej kamp for det danske folk at opbygge det demokrati og det samfund, som vi kender i dag, og som har gjort danskerne til et af jordens lykkeligste og rigeste folk. Dette skal vi ikke sætte overstyr.

Grundtvigs store betydning

Grundtvig

Grundtvig

Grundtvigs betydning for den danske kultur kan ikke overvurderes. Hvad var mon den danske salmebog uden hans salmer? Hans betydning som præst, historiker, debattør og inspirator for det danske kirkeliv, skolevæsenet og for højskolebevægelsen er uvurderlig. Derved blev det danske folk skolet til at tage aktivt del i demokratiet gennem andelsbevægelsens og fagbevægelsens bestyrelser, så det også blev et bredt udsnit af befolkningen, der efter systemskiftet i 1901 blev valgt til Folketinget.

Det danske demokrati har indtil nu været meget solidt og præget af stor sammenhængskraft i befolkningen. Det viste sig for alvor i den urolige mellemkrigstid, hvor det danske demokrati overlevede presset fra kommunismen og nazismen, bl.a. fordi partierne gik sammen om store reformer. Men denne sammenhængskraft er nu under nedbrydning.

Alder og erfaring nedvurderes

Desværre er der nu en tendens til at nedvurdere alder og erfaring til fordel for ungdom og dermed mangel på erhvervs- og livserfaring. Det er ligeledes særdeles negativt, at folketingskandidaterne med vold og magt skal have en akademisk uddannelse, som om fem år på et universitet i sig selv giver bedre politikere end en faglig uddannelse og mange års erhvervserfaring. Det er en meget farlig udvikling, der på sigt undergraver demokratiet.

Der står i Grundloven, at den luthersk-evangeliske kirke er den danske folkekirke, og kristendom-men har i mere end 1000 år været fundamentet for den danske kultur. Kristendommen, historien, litteraturen og den danske sang- og salmeskat er det fælles kulturelle arvegods, som kitter den danske nation sammen.

Det ”gamle” Radikale Venstre er væk

Dette fælles arvegods er fra dag ét blevet udsat for et massivt angreb fra den nye regering, og det virker, som om angrebene er koordinerede. Det samme gælder angrebene på ”familien” som et et bærende element i det danske samfund. Den farlige cocktail af kulturradikale og socialister dominerer nu regeringen, hos hvem interessen for den danske, kristne kultur kan ligge på et meget lille sted, mens sværmeriet for den multikulturelle drøm ingen ende vil tage.

Det radikale landsmøde har med al tydelighed understreget, at ”det gamle” Radikale Venstre for længst er afgået ved døden, og at nutidens parti nu kappes med den yderste venstrefløj om at nedbryde Danmarks kulturelle fundament. Hvor længe mon Socialdemokratiet kan holde til at lægge navn til den kulturpolitik, der føres af den nuværende regering.

Alle, der holder af den danske kultur, bør forsvare den kristne, danske kultur, herunder de familiemæssige værdier og traditioner. Det gælder sammenhængskraften i vort land og dermed Danmarks fremtid. – Jeg ler ikke!

(Den Korte Avis, 17. sep. 2012)