Udviklingen af kreative mennesker begynder i skolen, og danskernes kreativitet er netop forudsætningen for, at Danmark klarer sig så godt i den internationale konkurrence. Mange lande, som det meget målrettede Singapore, ønsker at kopiere den danske undervisning i netop de praktisk-kreative fag. Dette var meldingen fra dekan Lars Qvordrup, professor Lene Tanggaard Pedersen, AAU og undervisningsdirektøren fra LEGO, på Undervisningsministeriets netop afholdte konference om “De praktisk-musiske fags status og fremtid”. Men det ser skidt ud for de praktisk-musiske fag i folkeskolen og på seminarierne.
Jeg deltog også som foredragsholder på konferencen, som den eneste praktiker fra folkeskolen. Jeg var bl.a. indbudt, fordi vi på Bavnebakkeskolen er midt i et forskningsprojekt sammen med professor Per Fibæk Laursen, DPU, om de praktiske fags betydning for erhvervsuddannelse, selvtillid og de boglige fag. Forskningsprojektet bliver fulgt af filmselskabet AVICO Film og TV, der laver en dokumentarfilm med titlen: ”Er skolen for de lærde blot”.
Men jeg deltog også, fordi vi har holdt fast i fagene på mellemtrinet og tilbyder dem og andre som valgfag i overbygningen. Vi har altid forsøgt at indrette skolen efter elevernes forskellighed, så den enkelte elev har kunnet finde fag, som vedkommende var god til og dermed kunne få den helt nødvendige selvtillid. Derfor skal der være et bredt tilbud af praktisk-musiske fag.
Alle disse fag har gennemgået en vældig, positiv udvikling i de senere år. I sløjd er man kommet længere end til at lave de meget omtalte bordskånere. Vi har både metalværksted og Danmarks første smedehus i en folkeskole, og for øjeblikket er vi den eneste folkeskole i Danmark, hvor eleverne må svejse. I håndarbejde lærer eleverne f. eks. at lave billedoverføring på moderne og brugbare emner som tasker, puder eller smart tøj, som eleverne selv syr. I faget føres også kultur-historiske emner videre gennem arbejdet med f.eks. uld og filtning, hvor der fremstilles såvel plane som rummelige figurer og brugsgenstande, som f.eks. hjemmesko, tørklæder og mere kreative produkter. Et andet eksempel kan være, at man arbejder med silkemaling og samtidig lærer om silkeormen, morbærtræet og Silkevejen.
Undervisningsministeriet vil nu fokusere på disse fag med henblik på at lave nye målformuleringer og samtidig give fagene et løft. Man ved imidlertid for lidt om fagenes status på skolerne, blot er det en kendsgerning, at mange skoler har skåret timetallet helt urimeligt ned, eller ”spiser” fagene af med overfladiske projekter uden faglighed, ligesom man dropper valgfagene. Samtidig er det katastrofalt, at mange skoler lader lærere uden linjefagsuddannelse undervise i fagene.
Fra ministeriets side blev der stillet følgende spørgsmål: Hvordan kan man evaluere undervisningen i disse fag? Skal eksempel-vis musik føres helt igennem skoleforløbet fra 1. til 9. klasse? Skal nogle af fagene slås sammen? Skal valgfagene være obligatoriske? Skal alle de praktisk-musiske fag være prøvefag? Der blev ligeledes efterlyst forskning i fagene, og forsknings-projektet på Bavnebakkeskolen blev derfor fremhævet som det første i Danmark på området.
Det er rystende, at de praktisk-musiske fag på lærerseminarierne er blevet skubbet ud, så der næsten ikke oprettes linjefag i musik og billedkunst! Fagene sløjd og håndarbejde har man lagt sammen til et miskmask, der hedder materiel design, som ingen studerende vælger, samtidig med, at de to fag fortsat eksisterer i folkeskolen.
Jeg hilser derfor ministeriets fokusering på de praktisk-musiske fag velkomment. Det er på høje tid, at disse fag igen får en ordentlig placering i folkeskolen, og de må under ingen omstændigheder miste deres identitet og egenart.
(21. sep. 2008)