Den 6. juni 2014 fejres 70 året for D–dag, de Allieredes invasion i Normandiet for 70 år siden. For første gang deltager Danmark officielt, og for første gang vil Dannebrog vaje mellem de Allieredes faner. For første gang vil Danske krigssejleres veteraner officielt være inviteret med ved ceremonierne med formanden, den tidligere dækselev og senere amerikanske søofficer Erik Kragelund i spidsen. Det betyder, at Danmark nu for første gang bliver anerkendt som fuldgyldig allieret.

Det skyldes udelukkende den fremragende indsats, som de danske søfolk i allieret krigstjeneste ydede under 2. Verdenskrig, og ved selve invasionen deltog 800 danske søfolk og 30 danske skibe, som englænderne havde givet lov til at hejse Dannebrog. Hendes Majestæt Dronningen deltager også, inviteret af den franske præsident Hollande. Præsidenten har desuden inviteret et dansk militært attachement med Dannebrog til at deltage i 14. juli paraden i Paris sammen med de andre allieredes flag.

Da de allierede gik i land i Normandiet den 6. juni 1944 var det officielle danske flag ikke med, men det var det norske flag på den frie norske regerings vegne. Derimod havde Dannebrog vajet i tre år på Østfronten, side om side med Hagekorsflaget, og det er vigtigt at huske, at der under 2. Verdenskrig døde flere danskere i tysk krigstjeneste, end det samlede antal danskere, der døde på grund af tysk terror, under optøjer, ved skudvekslinger og i kz-lejre. Dertil kom fiskere og danske søfolk, der omkom i allieret krigstjeneste.

Den forsmædelige 9. april og samarbejdspolitikken ligger fortsat som en mørk skygge over os, trods forfatteren Bo Lidegaards og andre radikales evindelige lovprisning af dette samarbejde. Danmark var Hitlers ”kanariefugl”. Den tyske værnemagt slappede af sammen med danskerne, tyske soldater blev sendt på rekreation i Danmark, 20 % af Tysklands fødevarer kom fra Danmark og 135.000 danskere arbejdede i Tyskland. Det gik så vidt, at statsminister Buhl ligefrem opfordrede til, at man skulle angive sabotører.

Erik Kragelund hilser på prins Charles og hertuginde Camilla i 2012

Erik Kragelund hilser på prins Charles og hertuginde Camilla i 2012

Den 9. april 1940 var der 245 danske skibe uden for Danmark. De fleste af dem sejlede til allierede havne og gik i allieret krigstjeneste. Kun 128 skibe vendte hjem til Danmark efter krigen. De øvrige 117 forliste. Af de 6.000 danske søfolk i allieret tjeneste omkom ifølge Erik Kragelund 1087. Det var mere end hver sjette og klart den befolkningsgruppe, der led de største tab.

Danmarks manglende forsvarsvilje den 9. april og den efterfølgende samarbejdspolitik gav Danmark et dårligt ry i hele den frie verden, hvor Danmark blev opfattet som opgivende og materialistisk, og det mærkede søfolkene. I Hollandsk Vestindien måtte danske søfolk ikke gå i land, da de blev betragtet som fjender. Mange skibe nægtede at ansætte danske søfolk, og danske kaptajner blev mistænkt for at ville sejle skibene til tyske havne.

Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen, og den radikale Eric Scavenius rejste til Berlin og underskrev anti-kominternpagten sammen med Tysklands allierede. Kort efter angrebet blev Frikorps Danmark oprettet på den danske regerings opfordring, endda i radioen. Det er den store fortrængning i den danske bevidsthed, at 12.000 danskere meldte sig til tysk krigstjeneste, og 6.000 af dem blev optaget i Waffen SS. 77 danske linjeofficerer meldte sig ligeledes med løfter om at kunne træde ind i geleddet igen efter krigen. Alle de overlevende frontfrivillige blev efter krigen idømt fængselsstraffe, uanset regeringens tidlige løfter.

Den danske modstandsbevægelse kom først for alvor i gang efter 1943, da tyskerne havde tabt slaget om Stalingrad. Men der blev aldrig så mange reelle modstandsfolk, som der var frivillige på Østfronten.

De danske søfolk var i en mærkelig situation. De var frivillige, ikke rigtige allierede, og de var heller ikke neutrale. Hvad var de så? Den norske forfatter Nordahl Grieg skrev, at ”de danske søfolk var under navnløshedens kår”. Deres særstilling blev understreget i den takketale, som den engelske konge, Georg den 6. i november 1944 holdt i Underhuset for de søfolk, der havde bidraget til invasionen: ”Alt dette kunne ikke have været gennemført uden den strålende tapperhed, som er udvist af vore søfolk og af dem fra de forenede nationer – og fra Danmark”. Danmark var udenfor de allieredes rækker!

Det officielle Danmark har aldrig fået sagt de danske søfolk tak for indsatsen. Men den tak får de nu fra de gamle allierede, der kæmpede for at befri Europa fra nazismen, mens det officielle Danmark samarbejdede tæt med tyskerne. Den frihedskamp, der førtes uden for Danmark af 6.000 danske søfolk og 1000 danske frivillige i de allierede væbnede styrker, er hovedårsagen til, at Dannebrog nu kommer med i Normandiet.