Brovst som arbejderby

Baggrund

En af de mest markante bygninger i Brovst er »Foreningshuset i Brovst«, i daglig tale kaldet Fagborgen. Denne store byejendom blev opført i 1937 som et resultat af den mest dramatiske periode i byens historie, den 466 dage lange strejke på C.O. Jensens Maskinfabrik.
Fagborgen blev solgt i 2007, og bestyrelsen ønskede bl.a. at bruge salgssummen på en bog som erindring om såvel foreningshuset som den store arbejdskamp, der førte til byggeriet.
Endelig ønskede man at få en bred beskrivelse af arbejderbevægelsens historie i Brovst og nærmeste omegn.
Bestyrelsen bag Fagborgen opfordrede mig derfor til at skrive denne bog, som er produceret i samarbejde med Fjerritslev Tryk og Bodilsen Tekst & Foto. Bogen udkom 1. juni 2010.
Jeg takker alle, som har medvirket til tilblivelsen af bogen!

“Arbejdskampen i Brovst”

Artikel om bogens tilblivelse i Nordjyske Stiftstidende
RØDE TIDER: Salget af “Fagborgen” fejres med bogværk om den 466 dage lange strejke i den nordjyske arbejderby

- Da jeg var barn i Brovst i 50?erne, blev der blæst til frokost og til fyraften med fire forskellige fabriksfløjter. Brovst var en fabriksby - og dermed også en arbejderby, fortæller tidligere skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen, forfatter til det bogværk om “Brovst som arbejderby”, der udgives i dag ved en reception på Skovsgaard Hotel i aften.

Han har brugt halvandet år på arbejdet med bogen - og deadline for arbejdet har han selv fastsat.

Læs hele artiklen i Nordjyske Stiftstidende ved at klikke her.

Anmeldelser

historie-online.dk

“Det er lykkedes Arne Sloth Kristoffersen gennem de mange personlige beretninger, han har indsamlet, at skabe en godt fortalt, sammenhængende og vedkommende historie om byen Brovst og dens arbejdere gennem godt 100 år, og de talrige fotos giver liv til og sætter ansigter på de mange fortællere (…)”

Læs anmeldelsen ved at klikke her.

Poul Ulrich Jensen

dovregubben.dk

“Med et sikkert blik for den gode historie bliver det til en ren tour de force gennem arbejderbyens udvikling - solidarisk skrevet og absolut ikke uden glimt i øjet. Ærlig talt lidt af en bedrift af en forfatter, der ikke er kendt som særlig socialdemokratisk. “Brovst som arbejderby” er en letlæst og meget anbefalelsesværdig folkelig historiebog (…)”

Læs anmeldelsen ved at klikke her.

Jesper Hansen

Dagbladet Arbejderen

“Trods bogens udgangspunkt i Brovst, har den almen interesse, da den på fortræffelig vis illustrerer livet for arbejderne i en mindre dansk provinsby på godt og ondt. Den giver et utroligt godt billede af, hvorledes arbejderklassen blev skabt og udviklede sig i provinsen (…)”

Læs anmeldelsen ved at klikke her.

Bjarne Nielsen

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

“Arne Sloth Kristoffersen, som er født og opvokset i Brovst, har fundet et fantastisk billedmateriale: Ægteparrene foran gården eller forretningen, skolebillederne, de opstillede medarbejdere foran den voksende virksomhed, gadebilleder med en forunderlig ro og tysthed. Og billeder af lokale frihedskæmpere, stolte, men trods våbnene meget lidt militærisk udseende, billeder fra fester. Den tidligere lærer og skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen er en god fortæller, som får historien til at leve (…) “

Læs anmeldelsen ved at klikke her.

Tom Ekeroth

Bogen kan købes hos