Jeg har truffet mange børn og voksne, der er ordblinde, og for hvem skoletiden har været et mareridt, der har givet varige ar på sjælen. Jeg har imidlertid også set mange eksempler på ordblinde, der gennem deres handicap har lært at kæmpe og derved er kommet rigtig langt. Et godt eksempel er min fætter Jørgen, der trods sin ordblindhed gennemførte en universitetsuddannelse og opnåede den medicinske doktorgrad.
Fire forhold er afgørende, for at skolegangen ikke bliver et mareridt for den ordblinde: Forældrenes accept af handicappet og deres ubetingede støtte, skolens holdning til elever med problemer, de rigtige lærere og den ordblindes egen accept af sit handicap.

Jørgens forældre støttede ham på alle måder. Hans far var førstelærer i Vadum nær Aalborg og bevidst om sønnens problemer. I flere perioder blev Jørgen derfor sendt til Århus, hvor han boede hos et lærerpar, der var eksperter i undervisning af ordblinde.

Faderen havde gennem årene forberedt mange elever til optagelsesprøven til 1. mellem på Aalborg Katedralskole, og Jørgen kom også til prøve. Han stavede selvfølgelig elendigt, men han var god til at sætte kommaer, og rektor Galster udtalte, at han aldrig havde set en så dygtig elev i regning ved optagelsesprøven. Normalt blev der oprettet to klasser á 26 elever, men Jørgen blev undtagelsesvis optaget som nummer 27, efter at hans far havde ringet til rektor Galster.

Som tekst kan fremstå for ordblinde

Som tekst kan fremstå for ordblinde

Gennem hele forløbet på Katedralskolen mødte Jørgen forstående lærere. Han havde selvfølgelig også problemer med at læse engelsk, men læreren i mellemskolen trak ham til side i frikvartererne og hjalp ham med at lære engelsk uden den lydskrift, som f.eks. gloserne var skrevet med. Han fik mellemskole-eksamen og efterfølgende realeksamen og studentereksamen.

Når han derhjemme læste korrektur på det, han havde skrevet, læste og stavede han ord for ord bagfra, idet han pegede på bogstaverne med en spids blyant. Han vidste jo, hvad han havde skrevet, og ved at læse korrektur forfra og i sammenhæng, var han bange for, at han ikke opdagede fejlene. Ved skriftlige prøver eller eksaminer i dansk skrev han aldrig en kladde, men skrev direkte ind på afleveringspapiret med blæk. Senere i livet har Jørgen aldrig sendt et vigtigt brev uden først at have ladet andre læse korrektur. Ordblindheden bevirkede, at han blev god til at analysere tekster, bl.a. om de var logisk opbyggede. Denne evne kom ham senere til gode som forsker.

På gymnasiet var hans store interesser matematik og kemi, og hans store evner i de to fag gav ham selvtillid. På loftet derhjemme indrettede han et helt kemisk laboratorium, og lærerne var flinke til at forsyne ham med kemikalier, ligesom han blev fast kunde på Budolfi Apotek. Det var derfor oplagt, at han læste kemi på universitetet. Dette studium klarede han med bravur, men også ved et stort slid, og jeg har aldrig set nogen så nedslidt efter den årlige sommereksamen som min fætter.
Efter endt eksamen studerede han på et universitet i England, hvorefter han blev ansat på det lægevidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, hvor han blev i 38 år indtil 2004. Han underviste i medicinsk kemi og blev kursusleder. Gennem de mange år har han aldrig skrevet spontant på tavlen eller lavet en hurtig transparent. Alt var grundigt forberedt hjemmefra. Samtidig var han en dygtig forsker og opnåede den medicinske doktorgrad, selvom han var kemiker.
Nøgleordet er selvtillid, og der har folkeskolen et stort ansvar. Derfor har skolen en pligt til at udbyde en række praktiske og kreative fag, så den enkelte elev kan finde noget, som vedkommende er god til og dermed få selvtillid. Det er også vigtigt, at de ordblinde møder en positiv holdning i erhvervslivet. Et godt eksempel for andre erhvervsledere er direktør Flemming Christensen, SAWO-Hydraulic i Støvring. I de 29 år, hvor vi havde et fremragende samarbejde, tog han ca. 120 af skolens elever i lære inden for de såkaldte sorte fag, ofte også de mest ordblinde. Alle gennemførte teknisk skole, om nødvendigt med hjælp fra fabrikken ved teoretiske opgaver. Flemming Christensen er selv stærkt ordblind, var på børnehjem i to år og gik ud af skolen som 13årig, hvorefter han blev uddannet klejnsmed som 17årig. Mens han aftjente sin værnepligt og i årene derefter gik han til ordblindeundervisning om aftenen. - Han ejer i dag 18 fabrikker, der er spredt ud over hele landet.
Min fætters og Flemming Christensens historier er et gode eksempel på, at det store handicap, som ordblindhed er, kan overvindes, og at man kan nå langt inden for sit felt. Det kræver hjælp og forståelse fra omgivelserne, men først og fremmest kræver det stor personlig viljestyrke.
(20. nov. 2010)