I min barndom og ungdom i Brovst hørte vi altid fire fabriksfløjt kl. 12.00, for Brovst har i mere end hundrede år været en industriby med teglværk, blikvarefabrik, fjerkræslagteri, møbelfabrik og maskinfabrik. Byen rummede derfor mange dygtige håndværkere og specialarbejdere, men også mange, der var beskæftiget med tørvegravning, dræningsarbejde og byggeri. Såvel arbejds- som livsforholdene var helt anderledes, end i de er i dag.
C. O Jensens Maskinfabrik blev etableret i Brovst i 1895, som den første ved jernbanen. Fabrikken beskæftigede op til 80 mand og fabrikerede bl.a. Danmarks første slåmaskine, hakkelsemaskiner, tærskeværker og motorer til vindmøller. Der var derfor ansat mange forskellige typer håndværkere: Smede, tømrere, snedkere, formere og malere samt en del ufaglærte.
I 1935 udbrød der strejke på fabrikken, fordi C.O. Jensen ikke ville indgå overenskomst, ligesom han var meget imod at ansætte organiserede medarbejdere. Strejken varede i 466 dage og gav genlyd over hele landet. Som bekendt var det under verdenskrisen i 1930’erne med enorm arbejdsløshed, så C.O. Jensen fik hurtigt nye medarbejdere i form af strejkebrydere. Det var dels medarbejdere, der ikke ville eller opgav at strejke, og nye medarbejdere, der kom fra nær og fjern. Det gav en ond stemning i byen med mange former for chikane, knuste vinduer, tilråb og slagsmål, der endte med indlæggelse på Brovst Sygehus og retssag. Børnene gik heller ikke fri for tilråb. Mange turde ikke gå ud om aftenen.
C.O. Jensen opførte ca. 50 huse og ejede en stor del af dem, og 20 af hans medarbejdere boede til leje i hans huse. Hvis de var blandt de strejkende blev de sagt op, og de nye medarbejdere flyttede ind i husene. De husvilde blev i første omgang genhuset hos de øvrige strejkende, men i november 1937 kunne man indvi ”Fagbogen”. Det var en stor, flot rødstens bygning med 12 lejligheder, der efter tidens forhold var meget moderne. Det var et enestående byggeri og det første af sin art i Danmark, idet det blev betalt af fire fagforbund, nemlig Tømrer-, Snedker- og Formerforbundet samt Dansk Metal, Det var et anparts-selskab, hvor bl.a. 3F og Socialdemokraterne senere overtog nogle af anparterne.
Strejken og den medfølgende arbejdskamp fik langvarige følger. De personlige modsætninger mellem de strejkende og strejkebryderne holdt sig i årtier, og man skulle nødigt komme hjem med en kæreste fra den anden part, ligesom man skiftede fortov, hvis man mødte en fra modparten. De strejkende ønskede heller ikke at handle i den samme brugsforening som strejkebryderne, så derfor grundlagde man allerede i 1937 Arbejdernes Brugsforening, kaldet Den nye Brugsforening. Så i min barndom var der to brugsforeninger i stationsbyen foruden en i Gammel Brovst. Jeg kendte de fleste af de involverede, idet de handlede i min fars, K.M. Kristoffersens, forretning, hvor vi solgte korn, foderstoffer, brændsel og bygningsartikler. Desuden var min far i 15 i sognerådet og socialudvalgsformand.
Arbejderbevægelsens ledende skikkelse under strejken, byggeriet af Fagborgen og flere årtier fremover var Thorvald Holm, der var formand for Arbejdsmændenes Fagforening samt medlem af Brovst Sogneråd og Hjørring Amtsråd. Såvel C.O. Jensen som Thorvald Holm var medlemmer af byens store baptistme-nighed, og det gav i lang tid menigheden store problemer.

Fagborgen er nu blevet solgt, og man ønsker at bruge noget af salgssummen til en bog om arbejderbe-vægelsens historie i Brovst. Bestyrelsen har derfor opfordret mig til at skrive en bog om ”Brovst som Arbejderby” før krigen, under besættelsen og i efterkrigstiden.

Hvordan var det at strejke eller være strejkebryder? Hvordan var det at være barn af de involverede? Hvordan var det at blive sat ud af husene eller flytte ind i dem? Hvordan var det at være kvindelig arbejder på fjerkræslagteriet, og hvordan blev børnene passet, når mødrene skulle møde på arbejde kl. 7.00 i en tid uden daginstitutioner? Hvordan var det at arbejde på de andre fabrikker? Hvordan var det at være bygningshåndværker, arbejdsmand, tørve- og dræningsarbejder osv.?
Beretningen skal være så bred som muligt og omfatte personlige skildringer og beretninger med navns nævnelse eller anonymt, så flest mulige kan få deres beretninger gemt for eftertiden. Jeg vil derfor gerne i kontakt med mennesker, der stammer fra Brovst, der kan og vil fortælle om egne oplevelser som barn eller voksen eller vil referere forældrenes fortællinger. Bogen ”Brovst som Arbejderby” skal være nøgtern og uden nogen form for fordømmelse, og den vil forhåbentlig få os til at skønne på nutidens velfærds-samfund og sætte den øjeblikkelige ”krise” i et realistisk perspektiv.
(14. feb. 2009)