Det gav genlyd i hele Tyskland, da digteren og visesangeren Wolf Biermann to dage før jubilæumsfesten for Berlinmurens fald hånende kaldte medlemmerne af partiet Die Linke for ”Drageyngel”. Det skete endda i Den tyske Forbundsdag.

Lysende balloner markerer den tidligere Berlinmur på 25-året for dens fald

Lysende balloner markerer den tidligere Berlinmur på 25-året for dens fald

Jeg var i Berlin den 9. november 2014 for sammen med en million andre mennesker at fejre 25-årsdagen for Berlinmurens fald. Det var en uforglemmelig oplevelse at være en del af dette enorme menneskehav, der bestod af tyskere fra øst og vest og turister fra hele Europa. Alle ventede på det øjeblik, da de tusinder af balloner, der var opstillet, hvor Muren engang havde været, skulle stige til vejrs. Da det så skete, blev der jublet og klappet af begejstring, for denne opstigning symboliserede på bedste vis Murens fald.

Det var også et bevægende øjeblik, da Berliner Symfonikerne under ledelse af Daniel Barenboim spillede Beethovens 9. symfoni, Europahymnen eller Ode til Glæden, der er en opfordring til menneskehedens forbrødring, og det skete med Murens fald. Der varslede en nye tid, ikke blot for Tyskland, men for hele Europa. For det var ikke blot tyskerne, der var præget af Muren og Jerntæppet. Det var danskerne og alle europæere også, for begge dele symboliserede Europas deling og Den kolde Krig.

Muren og Jerntæppet virkede på samme tid uhyggeligt og dragende, og hver gang jeg med min familie var på ferie i Tyskland, skulle vi altid hen til Jerntæppet. Vi så pigtrådshegnet og vagttårnene, og vi talte om de mennesker, der var lukket inde bag dette hegn, og mine drenge stillede mange spørgsmål.

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland ved Brome

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland ved Brome før 1989

Vi besøgte ofte byen Brome, der lå lige op ad Jerntæppet, og hvor såvel veje som jernbane var skåret over. Det var derfor en særlig oplevelse, at det netop var ved Brome, at vi for første gang i sommeren 1990 kunne køre gennem det faldne jerntæppe og ind til landsbyen Merlin på den anden side på en interimistisk vej. Men nu var forbindelsen etableret, og det havde man markeret i Merlin ved at finde et gammelt vejskilt frem og stillet det op, pegende mod vest mod Hannover.

Vi fortsatte til Berlin, hvor Muren de fleste steder var intakt. Kun foran Brandenburger Tor var den fjernet. Hele den nu fuldt bebyggede Potsdamer Platz var fortsat gennemskåret af Muren med store ubebyggede arealer på begge sider, hvor man bl.a. kunne se resterne af Hitlers førerbunker. Vi stod sammen med talrige andre mennesker og huggede stykker af Muren som souvenirers. Det mindedes jeg selvfølgelig, da jeg igen stod ved Brandenburger Tor midt i menneskehavet. Samme dag var aviserne præget Wolf Biermann angreb på Die Linke.

Den tyske Forbundsdag var samlet for at markere 25årsdagen for Murens fald. Man havde derfor inviteret den kendte digter og visesanger Wolf Biermann til at synge sin DDR-protestsang, ”Opmuntring” fra 1974 for Forbundsdagens medlemmer.

Wolf Biermann blev født 1938 i en jødisk og kommunistisk familie i Hamborg, og faderen omkom i Auschwitz. I 1953 emigrerede Wolf Biermann til DDR, hvor han hurtigt blev et kendt navn med sine digte og sange. Han veg ikke tilbage for at kritisere det kommunistiske system, så i 1965 fik han forbud mod at optræde offentligt i DDR, men hans sange blev kendt og sunget i det daværende Vesttyskland, bl.a. protestsangen ”Opmuntring”.

I 1976 var han på en turne i Vesttyskland, og da han ville rejse tilbage til DDR, havde han fået indrejseforbud og fået frataget sit østtyske statsborgerskab. Han var blevet “Ausgebürgert”!

Wolf Biermann i den tyske forbundsdag november 2014

Wolf Biermann havde fået at vide, at kun medlemmerne måtte tale i Forbundsdagen, og han var kun inviteret med for at synge. Men han svarede, at han ikke havde vænnet sig af med at tale, mens han boede i DDR, og det ville han heller ikke holde op med her. Så i stedet for at synge, gav han medlemmerne af Die Linke verbale prygl i fem minutter.

Partiet Die Linke er arvtager efter Østtysklands Socialistiske Enhedsparti, SED, og mange af Die Linkes ledere har haft en aktiv fortid i SED. Det mest prominente medlem er den tidligere kendte østtyske advokat og kommunist, Gregor Gysi, der har fået en dom for at være STASI meddeler. Ingen af de andre partier i Forbundsdagen har indtil nu ønsket at inddrage Die Linke i en regeringsdannelse. Biermann holdt sig ikke tilbage i sit angreb: ”I er resterne af drageyngelen! Den elendige rest af det, der heldigvis er overvundet! - Die Linke er ikke til venstre, heller ikke til højre, men I er i stedet reaktionære! I er dømt til at udholde det her, og det under jeg jer”!

Wolf Biermann i den tyske forbundsdag november 2014

Derefter sang han sin protestsang, hvis første strofe lyder sådant: ”Du, lad dig ikke forhærde, i denne hårde tid!” Efterfulgt af jubel og klapsalver fra medlemmerne fra De Kristelige partier, Socialdemokratiet og De Grønne. Medlemmerne af Die Linke sad tavse, mens forbundskansler Angela Merkel og Socialdemokratiets leder, Sigmar Gabriel gratulerede Biermann.

Selvom jeg har været i Berlin mange gange, har besøget aldrig har været så gribende og forstemmende som denne gang. Det nyåbnede DDR museum viser til fulde, at DDR på en lang række områder var nazistyrets arvtager. Det viser den gennemgribende militarisering af landet, uniformerne, strækmarchen, paraderne og ikke mindst soldaternes omfattende faneed. Den skulle ikke blot aflægges til DDR, men også til socialismen og til Sovjetunionen.

Medlemmerne af FDJ, Frei Deutsche Jugend, skulle også aflægge faneed ved at kysse flaget. Deres uniformering, militære øvelser og marcheren mindede til forveksling om Hitler Jugend.

Det uhyggelige Stasi Museum, der er oprettet i et tidligere fængsel for politiske fanger, viser, at man i stor udstrækning brugte de samme metoder, som Gestapo. Man har opgjort, at der var mellem 250.000 og 300.000 politiske fanger i DDR. Blandt dem var mennesker, der havde forsøgt at flygte, soldater, der ikke ville aflægge faneeden eller nægtede at skyde på flygtninge.

Den 18-årige murerlærling Peter Fechter bløder ihjel ved Berlinmuren

Den 18-årige murerlærling Peter Fechter bløder ihjel ved Berlinmuren

Den største foragt for det enkelte menneskes frihedsrettigheder var dog Berlinmuren og Jerntæppet med de automatiske skydevåben. Den første, der blev skudt under flugtforsøg over Muren, var den 18-årige murerlærling Peter Fechter. Han blev ramt af 10 skud og lå og jamrede sig i mere end en time i Dødsstriben, mens han forblødte. Da han endelig blev båret væk af grænsesoldaterne, var han død. Dette mord og de mange andre, der fulgte efter, satte for altid et stempel af umenneskelighed på DDR

Muren og Jerntæppet er væk. DDR er forsvundet, og sandheden om dette reelt gennemførte socialistiske eksperiment er kommet for dagen. Den kolde Krig er også forbi, og der er ikke længere atomvåben i DDR og i de andre lande i Østblokken, der er vendt mod Danmark.

Det er mig fortsat uforståeligt, at så mange danskere og flere politiske grupperinger faldt for kommunismen og endda gik de kommunistiske landes ærinde.

Historikeren Bent Jensen har i bogen ”Ulve, får og vogtere” udført et prisværdigt arbejde for at få beskrevet dette nationale svigt. Men han er af bl.a. justitsministeriet og PET, Politiets Efterretningstjeneste forment adgang til store mængder papirer, hvorved den fulde sandhed ikke kan komme frem. Jeg støtter derfor fuldt og helt den klage, der er sendt til ombudsmanden over begrænsningen af Bent Jensens adgang til de relevante papirer.

Hvad og hvem vil politikerne og embedsmændene beskytte? Det ville være befriende og lærerigt, hvis Wolf Biermann blev indbudt til at synge sin protestsang i det danske folketing. - Men man ville så risikere, at han begyndte at tale!